|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
468
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Fællesbøn i folkeskolen.
|
Hej Anne. Du deler ikke min lidt hysteriske reaktion på salmesang og bøn samt religionen i det offentlige rum, jeg deler så ikke din lidt hysteriske mening om at børnekonventionen ikke skal overholdes. De troende vil selvfølgelig finde ethvert smuthul for at få deres budskab ud, også selvom dette involvere at man misbruger de unges ret til at tænke selv. Du mener at hvis gud bliver formidlet på den rette og "naturlige" måde, ja, så er der liv og kærlighed. Det kunne være han skulle kontakte et PR firma der kunne formidle ham på en "naturlig" måde, men jeg tror det er forsent nu, hans dage er talte, han bliver skubbet ud i uvidenhedens mørke langsomt og sikkert. Jeg vil så ikke råbe højt og skabe mig tosset, for hvis der havde været en gud, hvilket han endnu ikke har bevist for nogen, så havde jeg nok også underlagt mig en sådan. Kære univers fri os fra det onde, fri os fra gudernes ækle favntag. 
Thiih, jeg vidste ikke, at du omgikkes dansende bananguder - hvilket for iøvrigt minder mig om den gang jeg med Religionsvidenskab (mit afbrudte sidefag) besøgte et hinduistisk tempel. Der overværede vi en ofring, hvor en helt række guder stod til skue for en tilbedelse gennem en ritualisering - og lur mig om ikke netop bananen var et atraktivt måltid. Efter ofringen fik vi lov at spise dette banan-halløj
Religion er ikke mig, dvs. jeg har meget svært ved at leve mig ind i dette med 'guder', jeg bryder mig ikke om islam, selve stemningen/energien omkring en moske (måske skulle jeg prøve at besøge en, boede en oven på en, da jeg lige var flyttet hjemmefra, og bosatte mig i Århus C ved siden af den den gang meget larmende diskotek DNA) tiltrækker mig ikke, og så er der et eller andet ved jødedommen, jeg heller ikke begriber eller lever mig ind i som f.eks. Borad gør.
Kristendommen kender jeg fra en helt anden vinkel, ikke som religion i den forstand (selvom den udefra er en religion akkurat som jødedommen og islam), men som Kristus-virkelighed: Det at blive grebet af Kristus, at blive kastet ind i troen. Her har jeg det på samme måde som Hanskrist, der netop skriver (og ofte har skrevet om) om det, at troen bliver givet udefra. For mig kan det aldrig handle om overtro men derimod om tro, eksistens og men ikke mindst, kærlighed. Kristus er den helt nye handlingsbase, i hvilken vi lader os nyskabe til kristne eksistenser i Kristus. Vi er i en proces, en dynamik af tros- og livsrelationer, fordrer os helt og aldeles. Jesus er grundlaget, og fordi han er Kristus, er dette en Guds handling ind i vores verden (det horisontale korrelerer med det vertikale). Her fodres ikke med bananer, men der tros på Guds Ord, som er Jesus Kristus, og med hjertet i Kristus (Kristus i hjertet, den mystiske forening som selv Ipso Facto er en lille smule betaget af så længe det kan begrundes ganske rationelt og harmløst), bliver vi mindet om, at der er en kraft og en kærlighed, der er større end både liv og død.
Men det så var et sidespring.
Egentlig tolker du mig, som humøret passer, treram. Når du skriver, at jeg som troende ikke vil overholde børnekonventionen, bliver jeg nødt til at spørge dig om, hvordan du kommer frem til den konklusion, og du/vi bliver nødt til at komme med en redegørelse for, hvad det vil sige, at overholde børnekonventionen? Kan vi hertil blive enige om, hvad der er indoktrinering, og hvad der blot er input (akkurat som du sikkert har givet dine børn masser af input fra dine livsholdninger). Uanset hvad må børn på et eller andet tidspunkt alligevel gøre op med deres forældre, hvormed de begynder at danne deres egne meninger og følge deres egne impulser. og det ser jeg som en meget vigtig proces.
Mvh
Anne
|
|
|
|
