|
0
registrerede
605
gæster og
263
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kristendommen og Buddhismen.
|
Hej Treram.
Jeg er faktisk temmelig ked af, hvis du virkelig har opfattet mine ord om ikke-troende som nedladende.
Det er helt bestemt ikke hensigten - tværtimod.
Det, jeg søger at pege på, er den situation, som vel er de flestes - og også var min i mange år: Ingen særlig grund til religiøs tro.
Her kan der selvfølgelig alligevel findes trøst og tryghed i nogle religiøse rammer - hvis man kan holde dem ud - og hvor trosindholdet nok ikke har den helt store betydning for den enkelte.
Det vil jeg ikke pege fingre ad, ligesom jeg finder det fuldt forståeligt, at ganske mange andre vender ryggen til enhver form for religiøsitet og i stedet orienterer sig i retning af diverse grader af ateisme - eller alternativt i retning af agnosticisme.
Når jeg kom ind på udtrykket: "de fattige i ånden", så var det bestemt ikke ment nedladende.
Jeg har før søgt at få klarlagt, hvad meningen er med det udtryk i Matthæusevangeliets kapitel 5, og jeg har erfaret, at der er betydelig uenighed og usikkerhed herom blandt kristne teologer.
De synes dog alle at være enige om, at det ikke betyder åndssvag, dum e.l. - men så holder enigheden også op.
De fattige i ånden nævnes jo imidlertid på lige fod med de sørgende, de sagtmodige, de retfærdighedssøgende, de barmhjertige, de rene af hjertet, de fredsstiftende og de forfulgte - altså helt klart ikke mennesker, man normalt ser ned på.
Hvis man gennem oplevelser får religiøs tro - får en oplevelse af at noget er helligt - så kan det godt opfattes som en gave - og så kan det godt opfattes som lidt urimeligt, lidt fattigt, at der er mange, der ikke synes at få tilbudt en sådan gave.
Nu ved jeg jo godt, at ateister gerne ser sig fritaget fra sådanne "gaver" - og jeg kan da også tydeligt huske min egen modstand.
Men min religiøse inspiration - enten jeg ville eller ej - fik jeg - helt alene - i en ganske lille ensomt beliggende ortodoks kristen kirke - og den får mig til at føle mig "rig i ånden" - uden binding til nogen bestemt religion - til at elske verden - dens sande væren, som jeg jo ikke kender - og sandheden bag verdens sande væren, som jeg jo end ikke ved, om den eksisterer 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
