|
1
registreret Hanskrist
212
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Kristendommen og Paulus
|
Kære Peter
Jeg har tygget lidt på dit indlæg og tænkt på formålet med at opdele Paulus i myte, rite og etik. Den eneste årsag jeg umiddelbart kan ræsonnere mig frem til er, at man herved kan skelne imellem ting af historisk værdi og af læremæssig værdi.
Myten og riten kan fint være af læremæssig værdi idag, mens etikken i nogen grad forvolder problemer, hvorfor folkekirken idag er splittet i spørgsmålene omkring kvindesyn, homoseksuelle vielser, gengifteri.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit ræsonnement.
Min pointe var ikke, at vi skal opdele Paulus i myte, rite og etik. Det jeg mente var, at man i den analyserende eller eksegetiske tilgang til en tekst, f.eks. 1. Thessalonikerbrev, kan se tre lag: et mytisk lag, et rituelt lag og et etisk lag.
Som jeg forstår det, handler det om, at Kristusbegivenheden - dvs. Jesus som korsfæstet (og opstanden) - er det helt grundlæggende for Paulus' mission og hans teologi. Spørgsmålet er så, om Kristusbegivenheden (jf. Sløk og Kræn-Ps tråd om kristendommen og buddhismen) er historisk eller mytisk stof? Lad os blot kalde det for myte.
Det rituelle lag tilhører som sagt troens praksis (tegnet på fællesskab omkring Jesus jf. nadveren), og det vil jeg ikke berøre nærmere.
Jeg mener helt seriøst, at vi skal læse disse mytiske, rituelle og etiske elementer i Paulus' breve som på den ene side stilet ind i en bestemt kontekst (menigheden), mens de på den anden side er elementer i en teologi om, hvad det vil sige at tro på Jesus som korsfæstet. Det burde selv Hanskrist give mig ret i, omend han måske finder min optik for religionsvidenskabelig.
Hvad gør vi så med Paulus' etik? Hvorfor har Paulus' breve stadig 2000 år efter en så stor værdi for os i dag? Mit bud er, at Paulus' etik skal forståes mere kontekstuelt, hvorimod myten, ja, selve Kristusmystikken, er det troselement, der som Ordet, altid møder (vælter) den vordende læser (lytter). Vi kan altså ikke bruge Paulus som autoritet for etikken, men vi kan derimod læse hans breve som vidnesbyrd om Guds hemmelighed (læs 1 Kor. kap. 1 og 2).
I lyset af 1. Thess. ser det ud til, at Paulus baserer sin etik på, at menigheden skal leve helligt, forventningsfuld i både tro, (broder)kærlighed og HÅB indtil Kristi komme - hvad det så end betyder - at blive befriet fra Guds vrede, som der står?.
Det er denne eskatologiske ramme om den kristne eksistens, jeg forsøger at kaste lys på. Jeg siger ikke, at dette nødvendigvis indgår i min tro, men det er muligt at undersøge de kristne tekster på et nogenlunde sagligt grundlag, selvom tro og teologi nærmest er uadskillige størrelser (henvendt til Hanskrist, der ellers kommer efter mig med sit NEEEEEJ............).
Mvh
Anne
|
|
|
|
