|
0
registrerede
410
gæster og
1328
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Kristendommen og Buddhismen.
|
Hej Kræn-P.
Et interessant indlæg, ikke mindst af to grunde.
Vi ynder at betragte os som historiske individer, men vi glemmer tit at historien ikke mindst er mangelfund, den bliver som regel også først og fremmest fortalt af sejrherrerne. Ligesom vores billede af naturvidenskaben hele tiden ændrer sig, så gør vores opfattelse af historien også efterhånden som der gøres nye opdagelser.
Man har fundet spor af kokain i ægyptiske mumier og Thor Heyerdahl viste i praksis at det er muligt at krydse Atlanterhavet i en ægyptisk sivbåd. Der er ingen tvivl om at samkvemmet og handelen mellem de forskellige kulturer i oldtiden har været mere udbredt end vi umiddelbart antager. Og med handelen, således også det kulturelle og religiøse samkvem. Alle de store flodkulturer, Nilen, Eufrat og Tigris, Sarasvati har påvirket hinanden.
Det kunne være interessant at få afdækket hvordan, det man kan kalde esoterisk religion, mystikken, har påvirket de forskellige kulturer indbyrdes. Der er ingen tvivl om at begyndelsen af Biblen er påvirket af Mesopotamisk kultur, Abrahams far kom jo fra Ur og de som sammenstykkede Det Gamle testamente gjorde det på baggrund af 70 års landflygtighed i Babylon. Der er tegn på, at der i Heliopolis dyrkedes en anden gudsopfattelse, end den gængse dagligdags religion for folket. Tænk bare på Moses og sidenhen Akhenaton som begge prøvede at afskaffe polyteismen, eller de tre vise mænd fra østerland, som besøgte det det nyfødte Jesusbarn. Om hele den esoteriske religionsdyrkelse var indbyrdes sammenhængende på tværs af kulturer eller havde dyb indflydelse på hinanden, kunne være sjovt at afdække for en historiker. jeg tror at man kunne finde en meget større sammenhæng end man umiddelbart antager. 
Det andet interessante er begreberne Kristusmyten og Buddhamyten. Ligesom fortællingen er myten ikke blot en god historie. Før tingene blev nedfældet skriftligt var det måden hvorpå man kunne overlevere både historie, religion, livsvisdom og de ældres erfaringer. Som vi lytter og læser, bliver historierne til en del af vores bevidsthed og det er disse historier vi beskæftiger os med når vi tænker.
I den forstand betyder det intet om Jesus og Buddha er myter. Historierne er der og vi tager dem med os i vores eget liv som jo er det, som skal leves.
Vi mennesker er meget følelsesbetonede når det kommer til stykket, derfor vil vi helst have vores åndelige føde ind gennem begejstring og beundring. Historien om gazellekongen maner til beundring og efterfølgelse for det måbende publikum. Måske de går hen og handler ligeså?
Man kan måske også sige at myten bibringer en etisk dimension som følelsen ikke alene er i stand til.
|
|
|
|
