|
1
registreret
(1 usynlig),
2780
gæster og
187
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Kristendommen og Buddhismen.
|
(Fortsat…)
Historisk set véd vi, at Jâtaka-myterne i et eller andet omfang står i forbindelse med litteratur fra områderne vest for Indien. Den tidligere nævnte Æsop skal henføres til Lilleasien. Vi véd også, at kejser Açoka i det tredje århundrede f. Kr. lod udfærdige en række indskrifter, edikter, hvori han missionerede for den buddhistiske lære. Tillige véd vi, at Açoka lod udfærdige indskrifter affattet på græsk og aramæisk i Kandahar, der var en vigtig station på karavanevejen vestpå mod Europa. Kandahar ligger i det nuværende Afghanistan. Endvidere drev Açoka missionsvirksomhed blandt hellenistiske herskere i blandt andet Syrien, Ægypten og Makedonien.
Den omstændighed, at den buddhistiske lære blev søgt udbredt via sprogene græsk og aramæisk medførte, at den kunne blive kendt i det i forvejen eksisterende netværk af kulturelle udvekslinger i et betydeligt geografisk område. Aramæisk var perserrigets officielle administrationssprog, og græsk blev talt og skrevet i de store områder, hvor hellenismen dominerede. Jesus af Nazareth talte aramæisk, og Paulus og evangelisterne udtrykte sig på græsk.
Som nævnt ovenfor kan det ikke på forhånd afvises, at Sløk på en eller anden måde kan have haft ret i sin opfattelse af kristendommens mytiske oprindelse. Imidlertid kan man i så fald blive nødt til at søge oprindelsen i mytisk stof, der i tid ligger forud for den historiske skikkelse Jesus af Nazareth.
Som det ligeledes er gjort gældende ovenfor, er der tankevækkende ligheder mellem Nigrodhamiga-Jâtakaen og den af Sløk nævnte Kristus-myte. I begge tilfælde er hovedpersonen en figur af etisk format, der ofrer sit liv for andre. Dette er ofte et generelt træk ved den mytiske helt og kan genfindes i også andre myter end de to her nævnte. Selv om dette element ikke er særstof for de to her omtalte myter, er det et fælles element for dem begge.
Det er specielt for Kristus-myten, at Kristus er Gud, der har inkarneret sig i et menneske. Nigrodha er derimod et menneske, der befinder sig i den buddhistiske genfødsels succession, og som aktuelt er genfødt som en gazelle, der imidlertid ikke har meget til fælles med gazeller i zoologisk forstand. Buddhismen er i princippet ateistisk, men man kan utvivlsomt sige, at den buddhistiske myte går meget langt i retning af at tillægge Buddha egenskaber, som man ikke finder hos mennesker, men derimod i udpræget grad hos mytiske guder og helte.
Det er svært at se nogen afgørende forskel mellem på den ene side Jesu ord om, at den, som søger at bjærge sit liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde det, og på den anden side Buddhas svar til kongen, som citeret ovenfor. Den kristne vinder ved en sådan opofrelse det evige liv – hvad dette så end skal betyde – og Nigrodha, Buddha, vinder en karmisk fortjeneste, der kommer ham til gode, når han, som det ofte siges i jâtakaerne, går til sine gerningers fortjeneste, d.v.s. dør og går videre i en gunstigere genfødsel.
Kristus genopstod på tredjedagen efter korsfæstelsen og havde derved besejret døden. Dette gør den kristne teolog Sløk til noget helt enestående for kristendommen, men man må alligevel spørge, om der er tale om noget så afgørende, som Sløk vil gøre det til.
Det kristne medlem af menigheden må nødvendigvis få det indtryk, at Gud, Kristus, i for eksempel Bjergprædikenen, nævnt pars pro toto, har pålagt mennesket leveregler, hvis efterfølgelse giver genopstandelse og evigt liv.
Det enkelte medlem af den buddhisiske menighed må nødvendigvis få den opfattelse, at den store lærer, Buddha, gennem de mange eksempler, der indgår i den buddhistiske folklore, har vist en vej, hvis efterfølgelse giver genfødsel i en gunstigere form for til slut at resultere i nirvana, som er en tilstand, der ligger uden for tiden og i denne forstand må siges at være evig, hvis vi forstår dette udtryk kierkegaardsk.
(Fortsættes…)
|
|
|
|
