annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Light Blue Mind Rødhus marts
Hvem er online?
0 registrerede 195 gæster og 278 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Afviger-Forræder-Kætter?

Når jeg tænker på, hvordan jeg oplever, hvad sufien: Jalal al-Din Rumi kalder: ”Sandhedens Mirakel”:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på Sandhedens Mirakel.
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler De evige Sandheder.
Og når jeg ser, hvordan andre forholder sig til Den værende Verden, så er min oplevelse, at der ikke rigtig er nogen, der opfatter, oplever, fornemmer, at de selv er en del af den værende verden, og at der ikke er nogen grund til at opfatte os selv anderledes end værende på lige fod med alt andet værende i Sandhedens Mirakel.

Hvorfor skulle netop vi - Homo sapiens - på denne lille planet, som vi kalder Jorden, være tildelt en overordnet rolle med evner og kompetencer, såsom indsigt, magt, overblik, og forstand på hele dette univers - måske endda flere universer?

Ville det ikke være mere rigtigt, om vi droppede vore religiøse dogmer og vort åndelige hovmod og indså vore videnskabelige begrænsninger (et univers fuldt af ukendt mørkt stof og mørk energi, der udvider sig med stigende hastighed i vist nok det absolutte intet, som nok er uden tid og rum) for i stedet - på denne baggrund - ydmygt - i vort allerinderste at elske denne ufattelige verden, som vi jo selv er en meget lille bitte del af.

Bag alle kristendommens dogmer fornemmer jeg denne kærlighed til alt værende - i modsætning til det absolutte intet - en kærlighed ikke blot til os mennesker - men til alt værende - for vi mennesker er vel ikke mere ”elskelige” end alt andet værende.
Hvorfor være så fokuserede på os selv?
Hvorfor ignorere alt andet værende?

Det eneste, jeg mener, vi kan ignorere, er vel, hvad der er udenfor dette univers – hvis der er noget - ”det absolutte intet” - vist nok - eller?

Jeg finder ganske meget i Wikipedias artikel om eksistentialisme
Her peges også på Heidegger
som ikke er let at overskue.

Jeg ender dog med at undre mig over, at ”væren i det værende” åbenbart ikke opfattes så enkelt og ligetil, som jeg oplever det:
En gave - sandhedens mirakel - at elske - fuldt og helt.
(Det er selvfølgelig nemmest hvis man ikke er plaget af alvorlige handicaps, men er vellykket værende).

Mvh. Arne heart
Seneste indlæg
Troens frihed
af Arne Thomsen
12/06/2025 19:23
Misforståelsen
af somo
12/06/2025 09:09
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Religioner globalt set
af Arne Thomsen
22/05/2025 19:22
Lys
af Hanskrist
18/04/2025 04:14
Nyheder fra DR
Kommune klar med indsats mod sommerskral..
13/06/2025 15:42
Ingen tog mellem Næstved og Nykøbing F..
13/06/2025 15:20
Regeringen forlænger ukrainske flygtnin..
13/06/2025 15:05
31-årig svensker fængslet i Danmark fo..
13/06/2025 14:59
Michael Mørkøv udtager landsholdet til..
13/06/2025 14:00
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Kirkelig leder: I folkekirken vil man ge..
13/06/2025 14:00
Voksklumper på vestjyske strande kan st..
13/06/2025 13:48
SF vil sende småbørnsforældre tidlige..
13/06/2025 13:22
Domstol tvinger TV 2 til at udlevere rå..
13/06/2025 13:21
Mistænkt for at hyre svenskere til drab..
13/06/2025 13:13