|
0
registrerede
2339
gæster og
279
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Afviger-Forræder-Kætter?
|
Hej igen Simon.
Tak for dine venlige ord:
I hvert fald er det rart at se at du stadigvæk fungerer, og forhåbentlig har det godt. 
Jo tak, jeg har det godt, fejler ikke noget særligt, er "kun" 91 år, og mit kørekort udløber ikke før, hvis jeg bliver 99 
Dertil kommer, at jeg bliver stadig mere betaget af naturskønheden her i det sydsjællandske, hvor jeg har udsigt til nabohaver, et læhegn med meget høje meget levende træer, lidt dyrkede marker og et sund (Ulvsund) - en daglig dejlig oplevelse af liv, som jeg ikke kan sætte mig ind i, men som "løfter mit sind"
Når du skriver:
- Ikke-eksistens, er nu ikke så svært at begribe, ja forestille sig. Man ka' endog sagtens forestille sig sin egen, der jo ikke blir væsensforskellig fra oplevelsen af de "omkringværendes" forsvinden. Du har altid godt kunnet lide at gøre det almindeligvise til en mystisk begivenhed, ikke mindst din egen existensevne, som du dog netop anvender i øjeblikket du reflekterer derover at du er til, og har haft mere tid end jeg, til at vænne dig til tanken - som jeg husker at også Ole beskrev for dig.
Mine omgivelser kunne forsvinde. Det vil hele kloden jo på et tidspunkt.
Jeg kunne selv forsvinde. Det gør vi jo alle - og forestillinger om evigt liv tror jeg ikke på. Og efter forsvindingen er der jo ikke noget jeg - kun det totale intet.
Det er dét, jeg ikke evner at forestlle mig, og som jeg heller ikke tror, at nogen kan.
Det er i dette perspektiv, at det værendes vidunderlighed viser sig for mig - og jeg kan ikke tro andet, end at det vil det kunne for ethvert menneske.
I dit absolutte intet har du jo ikke sluppet din fortsatte reflekterende væren, hvis jeg læser dig ret.
Mvh. Arne 
P.S.: Den lngsomt døende danske forstenede folkekirke, som du peger på, er for mig håbløs. Dog piblede der et lille håb, da jeg mente at høre ved midnatsmessen på TV udtrykket: Kærlighed til kloden.
|
|
|
|
