|
0
registrerede
180
gæster og
187
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Afviger-Forræder-Kætter?
|
Hej Simon. Fornøjeligt at se dig igen 
Gætter at det er mit "kætteri", der gav dig lyst at skrive.
Også fornøjeligt at læse, hvordan du forsøger at karakterisere mig
Følelser, fornemmelser og intuitioner anerkender jeg jo på linje med fornuften, og min opfattelse er, at det gør du ikke.
Sandt?
Jeg erkender, at alene følelser, fornemmelser og intuitioner let bringer én på afveje, og jeg synes, jeg ser mange eksempler herpå.
Et eksempel er - for mig - dét at gøre det guddommelige til noget nær et menneskeligt familieforetagende med en Fader og en Søn, men som dog løfter sig derfra pga. en Helligånd.
Jeg ser Fadeen og Sønnen som en menneskelig længsel efter tryghed, noget kendt, og Helligånden som det ukendte guddommelige, og som jeg fornemmer som kærlighed (Og når kærligheden ikke præcis opfylder vi menneskers ønskeliste, så siger man, at det er "det onde").
At nogle smider alt dette overbord som falsk åndelig selvforkælelse, forstår jeg godt, men det er for mig "at smide barnet ud med badevandet".
For tilbage står jo, at vi er værende, at Altet er værende, og dette er - for mig - den sande kærlighed.
Videnskaben kan jo ikke hjælpe os hér. Den kan ikke komme længere end til "Big Bang", men ikke til hvad der "bangede".
Jeg kan godt forstå nogles foragt for trøste-religoner, men ikke foragt for Altets væren.
Altets væren er for mig et ufatteligt mirakel.
Mvh. Arne 
|
|
|
|
