|
1
registreret
(1 usynlig),
46
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Helligånden
|
Hvem/hvad handler Helligånden om?
LIV, DØD OG GENOPSTANDELSE
Min ånd med Helligånden ligesom Guddommen identificerer sig ikke med det fysisk (menneskets krop) materielle (ting i verden)! Gudsbevidsthed er anderledes end det dyrisk menneske.
Følgende sker igennem tre døgn:
En formiddag under dynen hører jeg forstyrrende nogen banker på min dør men, jeg åbner ikke døren, fordi jeg tror, at det er Jehovas Vidner. I nat imens jeg ligger under dynen, ringer igen nogen fire gange på min dørtelefon men, jeg lukker ikke vedkommende ind, fordi jeg tror, at det bare er en alkoholisk fuld person. Senere igen for tredje gang omkring middag om dagen banker en person på min dør, hvor jeg åbner den og sikke et næsten chokerende twist overraskelse, men først vigtig nævner jeg min relevant i nat søvnløse tilstand.
Mine bønner har et tema om specifik dog ikke som frygtelig angst men bekymring, hvor jeg ønsker, at jeg ikke bliver gammel og istedet min krops død så meget muligt uden skavanker, medicin og alvorlig sygdom hjem til som åndeligt evig liv i ´Himlen´. Men selv evigheden synes overvældende i nuet, hvor alt ligner intet?
Hvem banker på min dør? Tre politimænd. En af dem spørger om (et navn nævnes), hvilket jeg ´ja´ genkender fra min fødsels dåbsattest. Jeg har ikke kontakt med ´min kød og blod mor´. Og så fortæller han mig, at ´min far´ er død i sin bolig ved alderen (vistnok) 68 og: "Du er hans nærmeste pårørende, så vil du sørge for hans begravelse?" Mit svar er ´nej´, fordi jeg kender ham ikke. Jeg har derfor aldrig mødt ham. Den ´danske´ mor har engang sagt til mig, at han før min fødsel flyttede tilbage til Grønland, så jeg troede, at han stadig idag bor der som ´grønlænder´. Den ene politimand siger om det: "Nej."
Dagen efter ser jeg på min lydløse telefon, at et ukendt nummer har ringet, hvilket plejer at være anonymt skumle personer og reklamer tilmed på det seneste en Jehovas vidner men, alligevel jeg undersøger ´sagen´. En mand fra politistationens administration kontor fortæller mig: "Din far har boet i Danmark i mange år. Både på Grønland og i Danmark havde han ingen familie. Han havde en ekskone men uden børn, som han senere ingen kontakt havde med. Derfor du er hans eneste pårørende."
Det lyder jo næsten ensomt, tragisk, trist og sørgeligt, fordi selv jeg er ligeglad med det selvom, at jeg p.t. netop heller ingen sociale relationer har, men tiltrods for dette sker positivt godt om mig angående min tillid til den spirituel oplyst plan og på den måde hviler jeg faktisk fredeligt i mig selv.
Jeg opfatter det som en opvågning væk fra fortiden ved sammenhæng et åbenbarende tegn profetisk om min skæbne, hvor jeg istedet for om fremtiden ønsket at sove stille ind (dø), så istedet idag jeg lever, fordi meningen med livet sker som kærlighed. Derfor jeg ikke er alene og gerne sammen med jer i gudsriget på Jorden...
|
|
|
|
