|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
315
gæster og
317
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Kristendommen
|
Hej Anne.
Du har selvfølgelig ret når du påpeger, at Paulus ikke har skabt kristendommen. Den har udviklet sig gennem de sidste totusind år ligesom samfundet har udviklet sig. Psykologien blev først opfundet i vores tid og mange af de fænomener som i Biblen betegnes som ånder og dæmoner er i virkeligheden manglende kendskab til sindets veje.
Det er klart at som vores viden øges, så forsvinder også de falske, overtroiske forestillinger og bliver erstattet med nye forestillinger. Men i og med, det vi kunne kalde for teologien, beskæftiger sig med livets eksistentielle problemer så får den også betydning for vores udvikling som mennesker.
Det er først når religionen bliver brugt for at det ene menneske kan udøve magt over det andet at den bliver odiøs. I stedet for det jeg kalder at forstå sig selv, sætter man et andet menneske eller en fortolkning man ikke selv har erkendt i stedet for dette selv at se. Så bliver religionen til autoritet og ikke forståelse og det er der ingen grund til, for selv om nogle sammenhænge er sværere at fatte end andre er der i virkeligheden ikke noget, der ikke kan forstås.
Jeg kunne godt have postet dette indlæg til dit forrige indlæg, men jeg poster det her i stedet for som et eksempel på hvad jeg mener med at udvikle sig som menneske.
Forståelse er ikke noget frit i luften svævende, man kan ikke forstå, hvis der ikke er noget at forstå og Jesu lignelser er netop en formidler af denne forståelse. Du ville måske opfatte det som, at Jesus bibringer os en forståelse af hvordan Gud opfatter det, i modsætning til vores egen selvvalgte opfattelse. Din historie fra dit bibliodramakursus er netop et eksempel på at hvis man går ind i historien så går det, der meddeles os, op for os.
Som sagt før, er jeg ikke meget inde i teologien, men jeg vil gerne være positiv, så jeg nævner en anden historie, ikke en af Jesu lignelser men en historie OM Ham, som også meddeler en hel masse på et dybere plan, således at vi, når vi har forstået den, har udviklet os som mennesker. Det er en sådan forståelse vi tager med os ud i det virkelige liv og som også er afgørende for hvordan vi handler blandt hinanden.
Det er historien om kvinden som havde bedrevet hor i Johannes, 8, 3 - 11. :
3) Og de Skriftkloge og Farisæerne kommer med en Kvinde, som var grebet i Hor, og stiller hende frem i Midten.
4) De siger til ham: Mester, denne Kvinde er grebet paa fersk gerning i Hor.
5) I loven har Moses befalet os at stene den Slags Kvinder, hvad siger nu du?
6) dette sagde de for at stille en Fælde for ham, saa de kunne faa noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev paa Jorden med sin Finger.
7) Da de nu blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster Sten paa hende!
8) Saa bøjede han sig igen ned og skrev paa Jorden.
9) Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, de ældste først; og han blev alene tilbage med kvinden, som stod der i Midten.
10) Da rettede Jesus sig op og sagde til hende: Kvinde! Hvor er de andre? Var der ingen der fordømte dig?
11) Hun svarede: Nej, Herre! Ingen! Da sagde Jesus: jeg fordømmer dig heller ikke, gaa bort, synd fra nu af ikke mere!
Vi burde drage den lære af ovenstående historie, ikke at fordømme andre, men det er der alligevel mange der føler sig foranlediget til. Man må formode at mændene, der ville stene kvinden, tænkte sig om, hvis den samme situation opstod igen. men det samme gør vi, som læser historien.
Der kan tolkes meget ind i denne histori, jeg vil nøjes med en enkelt tolkning:
Mændene, der ville stene kvinden var opvokset i en bestemt tradition som fik dem til at antage at det var den rette handling at stene kvinden.
Det var deres lov og de fandt det rigtigt at gøre sådan.
Jesus fik dem til at vende blikket væk fra lovens rettesnor og indad mod dem selv som mennesker. Man må beundre dem for at de alle erkendte at de ikke var uden synd. Det var denne erkendelse som fik dem til at gå bort, ikke at de erstattede den gamle lov med en ny lov.
Det kan godt være at vi på et tidspunkt har brug for en rettesnor, nogle nye begreber at forholde os til. Men det er meget bedre at vi forstår. Og fører denne forståelse ud i livet. 
|
|
|
|
