|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
188
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Adskille stat og kirke?
|
Hej Tikka.
Tak for dit indlæg, hvor du efter min mening peger på væsentlige forhold.
Jeg skrev om "de kulturkristne", at de er
dem, der ikke går op i troen, men alene i traditionen.
Hvilken åndelighed tænker du på?
… og hvorfor mener du, tradition ikke kan forbindes med tro … åndelighed?
Med udtrykket "kulturkristne" mener jeg - og vist de fleste - dem, der blot bruger ritualerne, men ignorerer kristendommens åndelighed, ved bl.a. dåb, konfirmation og vielse.
Det er jo deres gode ret, og jeg kritiserer dem ikke.
Selvfølgelig er tradition ofte forbundet med tro og åndelighed, som du så overbevisende fortæller om - samt, som du også nævner: Fællesskab.
Dét skal man jo ikke bare kaste overbord.
Her kunne jeg dog godt ønske mig lidt mindre "kæft, trit og retning".
Man kommer ind i kirken, får en salmebog, finder en plads på en kirkebænk, hvor man skal sidde ned - og stå op - på kommando, skal synge de fastlaggte salmer, når tid er og i øvrigt holde sin kæft og blot lytte andægtigt.
En undtagelse er dog nadveren, som man selv vælger til eller fra.
Det, jeg kunne ønske, er mulighed for kirkegængernes lidt mere aktive deltagelse - som jeg har set det i de græsk-ortodokse kirker.
Ligeledes undrer det mig, at man på baggrund af kristendommens teologi vel når frem til konklusionen: Elsk din Gud og dine medmennesker, men ignorerer, hvad der vel også er kristens velbegrundet: Elsk verden.
Der er - efter min mening - rigtig meget godt i kristendommen - det er der også i andre religioner - og i kristendommens kirker, men der er også et meget lang og grufuldt synderegister.
Traditioner er godt, men man kan også kvæles i dem, hvis der er totalt lukket for fornyelse.
Mvh. Arne.
|
|
|
|
