|
1
registreret
(1 usynlig),
223
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Kristendommen
|
Kære Peter
Jeg sad og tænkte lidt over dette: At glæde sig over, at kunne tjene og hjælpe andre mennesker.
Sådan tror jeg også det var med Paulus. Han glædede sig over, at kunne hjælpe datidens menigheder med åndelig vejledning såvel som pratisk arbejde.
I aftes deltog jeg i et bibliodrama kursus, hvor man så at sige arbejder med en bibeltekst. Vi havde teksten om vingården fra mattæusevangeliet på programmet, hvor arbejderne i vingården efter endt arbejdsdag skal have deres denar. Da de skal have deres løn, viser det sig, at de der først blev lejet i 11 time også hver får en denar. Dette er for dem uretfærdighed, for de havde jo arbejdet siden den 3. time (1. time startede kl 6). Men Jesus svarede dem, om de ikke fik, som aftalt? Det var jo netop det, de gjorde. De fik akkurat, så de kunne mætte deres familie med mad denne ene dag. På samme måde kunne de, der blot havde arbejdet i 3 eller måske kun 1 time i vingården nu gå hjem med en denar, så også deres familie kunne blive brødfødet.
Bibelteksten er et eksempel på det at få ufortjent løn. Mon ikke vi alle har prøvet det at få noget, som vi egentlig ikke har gjort os fortjent til? Jeg tænker også på samfundets udstødte, eller de i samfundet, der har svært ved at finde deres plads, svært ved at fungere som en arbejder. Dem tager Jesus i sin hånd, hvorfor han afslutter med ordene: "Sådan skal de sidse blive de første, og de første de sidste" (må vende tilbage med en kapitel henvisning).
Det er en smuk beskrivelse om din svigerfar. At tjene andre kan være en sand glæde. For det er, når vi frivilligt kan give, at der opstår glæde. Jeg vedkender, at det ikke altid er let.
I bibliodramagruppen satte vi udtryk på bibelteksten med vores personlige ord og kroppe. Det var ikke så let, som det lyder..
Min egentlige intention med dette indlæg er at belyse, at Paulus nok befandt sig i en lidt anden situation. Jeg er ikke helt enig i, at Paulus på samme måde glædede sig over at kunne hjælpe datidens menigheden på samme måde som dit eksempel med din svigerfar. Det var snarere et spørgsmål om mission med troens udgangspunkt i Jesu død og opstandelse, der gjalt for Paulus.
Der er tre lag, der kommer til udtryk i Paulus' breve, og det er myte, rite og etik. Det mytiske lag vejer tung og er med til at begrunde de to andre lag, idet Jesu død og opstandelse er selve troens udgangspunkt. Riter hører til den mere religiøse praksis, hvor der sættes tegnhandling på mytens indhold. Det etiske lag fylder også rigtig meget hos Paulus og kan begrundes i både riten og myten. For at være kristen - og hellig - forudsætter en kristen livsførsel, som er det, Paulus plæderer for i sine breve.
Jeg tror, at det er vigtigt at læse Paulus' breve som svar på nogle spørgsmål og evt. interne konflikter om det at være kristen (kan de hensovede f.eks. blive frelst?) i den menighed, brevet nu er stilet til. For Paulus har det - i hvert fald ift Thessalonikermenigheden - været et spørgsmål om, hvordan menigheden tacklede hverdagen etisks set og spørgsmålet om de dødes opstandelse, hvorfor han både roser dem for deres kærlighed og formaner dem til bedre levevis. Paulus er med andre ord bekymret for deres frelse, hvis ikke de bliver udholdende i troen og ikke mindst HÅBET til Herrens komme.
Man kan godt sige, at Paulus grundlægger og tjener menighederne, og at han i sit til tider noget karismatiske udtryk glæder sig ovre sine brødre, men for mig at se, at der meget mere på spil. Dette når jeg desværre ikke at uddybe nærmere i denne omgang.
Mvh
Anne
|
|
|
|
