|
1
registreret
(1 usynlig),
210
gæster og
69
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Kristendommen
|
Hej Michael
Dit indlæg fortjener en ordentlig kommentar, men grundet det sene tidspunkt, og de ulykker du har bevæget dig ud i, bliver jeg nødt til at springe ud i en mindre udførlig kommentar nu.
Ja, ja. Så lad mig da tage bladet fra munden. Jeg er tit nok blevet bebrejdet mine korte kommentarer, jeg tror at et af mine indlæg på den anden debat indeholdt ordet nåh. Det fylder ikke meget. Da ingen åbenbart forstår hvad tanken er, så lad os bevæge os ind på dens område.
Dit indlæg kunne for mig at se blive langt klarere, hvis du undlod de mere filosoferende og halvkryptiske setenser, hvis funktion udelukkende er at fortælle, hvad andre ikke har forstået. F.eks. skriver du ovenfor, at "ingen åbenbart har forstået hvad tanken er...". Hvilken relevans har netop dette synspunkt for dit indlæg? Mener du, at du har forstået noget om "tankens område", som du gerne vil dele med dine meddebattører?
Det jeg bebrejder de kristne mest, er at de har taget patent på Jesu ord og har skabt en almindelig konsensus hvorefter, at man, hvis man ikke bekender sig til nøjagtig denne konsensus så bliver man stødt ud i mørket.
Det hænger bare ikke sammen, Michael. Kristendommen bygger såmænd på Jesus, men for overhovedet at vide, hvem denne er, har vi en overlevering, der omfatter ord OM Jesus og ord AF Jesus.
Ville det ikke være mere præcist at forholde sig til, at kristne tror på Jesus som Guds Søn, men at der inden for kristendommen findes mange grene, nogle mere fanatiske end andre, hvor bogstavstro kan få udstødende konsekvenser, i stedet for postulere, at "man bliver stødt ud i mørket"?
Jeg finder ikke Jesus hos de som har opnået tryghed, hverken i deres overbevisning eller materielt og samfundsmæssigt.
Handler det ikke mere om dit syn på de mennesker, der bekender sig til en religion, fordi du anser dette for at være et behov for en falsk tryghed? Personligt - og dette har jeg sagt mange gange - finder jeg ingen tryghed i kristendommen. Når dette så er sagt, må vi ikke glemme, at tryghed er ultimativt for den personlige og spontane udfoldelse, hvad enten man er troende eller ikke-troende.
Det er alt sammen et resultat af den mand Paulus som har skabt kristendommen. Paulus forholdt sig kun til den himmelske Kristus og med sin passion og sine ord skabte han det, vi i dag kalder kristendommen.
Nu er jeg heller ikke altid enig med den gamle mand, paven i Rom, og kritik af religiøse synspunkter og konventioner er berettiget. Men du er faldet i den rubækske grøft (Peter Rubæk), når du skriver, at Paulus har skabt kristendommen. Dette ville ikke en gang Per Bilde (ansat på Religionsvidenskab på det Teologiske Fakultet i Århus) gå med til. Paulus er ikke skaber af nogen som helst religion. Kristensommen er blevet til over en lang række transformationer med udgangspunkt i overleveringen, der siden hen i det 4. årh. blev kanoniseret som NT. Hvad Paulus derimod gjorde, var, at grundlægge menigheder. Den første var Thessalonikermenigheden, hvor Paulus gennem sit første brev forsøger at kæde troen, håbet og kærligheden sammen. Vigtigt er det for Paulus at være den far, som menigheden kan spejle sig i, når de vakler i troen. For menigheden vakler netop i troen, hvilket fremgår af de fem kapitler, hvor Paulus først roser dem for deres broderkærlighed, hvorefter han må belære dem om de dødes opstandelse. Det ser ud til, at Thessalonikermenigheden mangler noget i deres tro, som Paulus gerne vil rette op på. Dette er Paulus' intentioner med sine breve. De er ikke opstået ud af den blå luft men er et udslag af den den hedningemission, som blev Paulus' lod.
Nu havde Paulus ikke just lyttet til den jordiske Jesus men havde derimod oplevet den omkalfatrende omvendelse med den Jesus, der nu efter sigende skulle være opstanden (Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig?). Det fik en vægtig betydning for Paulus og hans tro på Gud, og det er netop her, at Paulus befinder sig: På sin mission hjælper han forskellige menigheder på vej med alt, hvad det indebærer for menighedens socialitet, identitet og gudstro og -dyrkelse.
Selvfølgelig gør de ikke det, de søger ikke sandheden, de søger trygheden i deres egen overbevisning. De ville knuses hvis han faldt på dem og hvem ønsker egentlig at blive slået fordærvet?
Hvem tænker du mere præcist på?
Denne konsensus vil fortsætte i det uendelige. Så længe mennesket ikke standser op for at møde sig selv.
Ovenstående sætning samme med resten af dit indlæg må stå for egen regning forstået sådan, at du bliver meget subjektiv - så meget at det bliver en sludder for en sladder.
Jeg er selvfølgelig ikke uenig i, at det ville være godt, om mennesker kunne standse op og møde sig selv. Jeg mener dog ikke, at du kan bruge al denne filosoferen her, da det jo handler om menneskers måde at være tilstede som saglige argumenter i en kritik af kristendommen. For mig at se er troen en provokerende størrelse, der netop skal kalde os ud af vores skjulested. At kristendommen som religion ikke er en sådan entydig størrelse, er jeg udmærket klar over. Men så må vi jo forsøge at gå tilbage til kilderne, hvor Paulus' breve er noget af det ældste materiale vi har om Herren Jesus Kristus - et hvert skrift forudsætter dog vores egen personlige overbevisning/tro.
Mvh
Anne
|
|
|
|
