Hvis vi forestiller os Paulus dengang, hvor der fandtes mange guder og mange tilbud for tilbedelse, og vi forestiller os, at han bliver overbevist om, at den ene sande Gud er kommet kropsligt i form af et menneske for at tage al mørke, ondskab og død på sig - og i sin død og opstandelse at bryde det ondes magt - så er det let at forestille sig, at Paulus taler om at tro på Gud og på Jesus Kristus.

Blandt mange helligdomme og guder beder han os om at få øjnene op for Guds indgriben i verden, hvor Guds Søn indvier en helt ny virkelighed midt i verden og skaber en kobling mellem Gud og menneske. Dette er for mig at se et vigtigt aspekt af den tro, Paulus taler om. At erkende det sande blandt det meget falske. At vende os mod Jesus Kristus (og vende os fra alle de falske tilbud og menneskepåfund). At gøre Jesus til vores Kristus, nemlig til vores Konge. En anderledes herre og konge end de mange andre herrer og konger. Ikke en konge som baserer sit rige på rå magt og brutalitet, nej, her er en kærlighedskonge, en konge hvis pulsslag bevæger kærligheden fra Gud til menneske, spreder kærligheden mellem mennesker, og lader kærligheden strække sig ydmygt og taknemmeligt tilbage op til Gud.

I dag er det alt for let at klandre Paulus for blot at male troen som en rent kognitiv erkendelse og accept af en formulering om, at Jesus døde og genopstod for vores skyld. Hvis Paulus stod blandt os i dag, er jeg sikker på, at han ville kalde den slags tro for det rene hykleri og omvendt erklære troen for en levende virkelighed i et menneske, som nok mangler den kognitive erkendelse, men ikke desto mindre lever i den rette ånd i Kristus. Paulus vil ikke kun den kognitive erkendelse, men kræver også et rent levned.

Der er en fin harmoni mellem evangelierne og Paulus breve. De beskriver det samme i hver sin genre. Nemlig at Gud træder ind i verden og via sin elskede Søns død og opstandelse knækker det ondes magt på afgørende vis. Det onde er ikke forsvundet med et trylleslag, men dets magt er blevet knækket, en ny virkelighed er indviet og sat til at blomstre. En dag vil den fuldkommes, så hver en tåre vil være tørret bort.

Det er alt for let for nogle i dag at tage et vers her eller der fra evangelierne - fx fra Jesu tale - og forestille sig, at der er tale om en transskription, hvor forfatteren til evangeliet videregiver stykker af information fra Jesu mund. Men der er tale om en historie. I denne historie handler mennesket Jesus over længere tid i mødet med glæde og pinsler, og i disse handlinger, som trækker på deres betydning i den større kontekst/historien, taler han. Det er ikke bidder af information, som vi i dag ville kunne hente bidder af information i en telefonbog, men bidder af en historie, en historie som i sin helhed fortæller os, at Gud i Jesu Kristi død og opstandelse har indviet en ny virkelighed.