“Jeg mener, med filosoffen Heideggers ord, at man ‘altid allerede er’ – at der altid er noget, der kommer før vores stillingtagen til det at være. Det kan man være bevidst om, men det er ikke noget, man kan sætte sig ud over".

“Hvis der er nogen, der melder sig ud, fordi Ateistisk Selskab tegner en karikatur af folkekirken, så er det nok på tide, at de melder sig ud, og jeg kan slet ikke forstå, hvis folkekirken er interesseret i at holde på dem. Folkekirken bliver nødt til at finde en helt anden ro i forhold til sin egen position og tænke, at det er en gave, at folk tager stilling,” siger Kristian Leth.


I Kristian Leths optik er det ikke ateismen, der er den alvorligste udfordring for folkekirken. Det er derimod religiøsiteten – den personlige, oplevede religiøsitet i alle dens afskygninger. Da Luthers reformation gjorde op med kirkens autoritet og gav den enkelte kristne mulighed for selv at læse og tolke Bibelen, førte det til en eksplosiv vækst i nye sekter og kirkeretninger, ofte baseret på religiøse oplevelser.


Det kunne den nye lutherske kirke ikke acceptere. Sekterne blev forbudt og forfulgt, og en ny form for kirkelig autoritet indført – og den arv præger folkekirken den dag i dag, mener Kristian Leth.

“Kristendommen en åbenbaringsreligion – en religion, som er baseret på oplevelsen af det guddommelige. Men der er ikke meget plads i folkekirken til, at der er en, der kommer til præsten og siger: ‘Nu skal du høre, hvad Gud har fortalt mig.’ Så vil præsten hellere sende manden til psykolog end beordre menigheden til at male væggene blå. Det er et indbygget paradoks, som er utrolig svært at overkomme,” siger Kristian Leth.