|
1
registreret Arne Thomsen
26
gæster og
421
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kritikkens præmisser
|
Kæreste Jan ABC - du Kærlighedens ABC - Hara Krishna Flinke Humørfyldte Jule Sprællemand.
Om vi er langt fra hinanden eller ikke betyder mindre end at vi nu lytter og får øje på hinandens ståsteder. To religiøse verdensbilleder vi der får øje på - din og min og når Tikka og Thomas kommer så er vi nok 4 forskellige religiøse verdensbilleder og ud over samtalen gør os klogere på hinanden og øger vores respekt for hinandens forskelligheder - så rykker samtalen uden tvivl på os alle - katalyserer en udvikling - ihvertfald bliver vi tvunget til at lære at formulere os for anden part så vi kan blive forstået.
Vi vil jo gerne forstå hinanden.
Jan ABC:
Jeg vil lige stille nogle opklarende spørgsmål, for har vi ikke en evig ånd, der forlader legemet ved døden? Findes der ikke en anden verden at leve i?
Jo Evigt Ånd har givet vores liv fra fødsel til død evigt gyldigt betydning og endda givet dette vores liv fra fødsel til død EVIGT LIV.
Noget vi kun finder i kristendommen og derfor Nicolai Berdyaev siger at kristendommen er kærlighedens religion pr se og reinkarnations tankegangen er gyseligt ukærlig og kold ved siden af. Ihvertfald magter reinkarnations tankegangen ikke her hvad kristendommen har til os:
Jo Evigt Ånd har givet vores liv fra fødsel til død evigt gyldigt betydning og endda givet dette vores liv fra fødsel til død EVIGT LIV.
I kristendommen er vi unikke enestående og hver enkelt af os findes ikke i hele universet lige som os - ja vi er unikke og enestående som de mennesker og personer vi er som der aldrig før eller siden var eller vil komme nogen lignende så unikke og enestående. Kristendommens Gud står for kalajdoskopisk mangfoldighed og diversitet - i differens og forskellighed findes kærligheden livet og identitet - hvem vi er.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
there is no loss of self but an enriching of it
Her så kristendommen noget som aldrig rigtig før var set:
there is no loss of self but an enriching of it
-0-0-0-
"Findes der ikke en anden verden at leve i" citat
Mere nok andre tider - måske vi får vores tid igen. Men alligevel er Evigt Liv i og ind over dette vores liv eksistens fra fødslen til døden ikke nok - hvor er døden den dag vores såkaldte død kommer, om vi afdør mens vi lever fra alt det forgængelige og iklæder os Kristus - alt det uforgængelige. Jamen så er der jo ingen død - ingen brat overgang - vi er der jo allerede den dag vores sidste suk og vejrtrækning indånding drages.
Smukkeste gestaltning og sløjfe på et liv hvor vi lærte Evigt Liv og Gud at kende - porten til Guds Riget og det Guds Barn - den person som vi altid vil blive husket som.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Ja lyt til Mesterværket Dagens Bibelen Leth Fortalt.
Kristian Leth skriver om dagens udsendelse:
Hvad sker der med de kristne, når de dør? Det var et akut spørgsmål i tiden efter Jesu død, da man gik og ventede på at Gud ville komme ned til jorden og dømme verden. Liiiige om lidt. Og i de spekulationer, der opstod, ser vi kimen til det, der blev den vestlige idé om sjælens efterliv.
Her kommer et af vores bedste programmer, synes jeg selv. Vi dykker ned i det, der nok er Paulus' første brev. Det til thessalonikerne. Gennem det korte skrift får vi indblik hvordan den kristne bevidsthed er ved at formes. Gennem Paulus' prædiken, menighedens ret fornuftige spørgsmål - og Paulus' overrumplende og vilde svar.
Vi har en *yngre* Paulus her, der ikke fortaber sig i indviklet teologi, som raser mod de jøder, han selv kommer fra, som introducerer tilsyneladende helt nye ideer om verdens beskaffenhed i selvsikre bisætninger. Vi er helt inde i maskinrummet med verdenshistoriens vigtigste tænker - og en antikkens Karl Ove Knausgaard, som jeg vist nok får kaldt ham undervejs. [i][/i]
|
|
|
|
