Men historien har nu engang maget det sådan, at kristendommen står som en forvalter af den kærlighedslære, Jesus kom med, og som mange, uanset tro eller ikke-tro, tilslutter sig, og hans budskab har aldrig været reserveret nogen bestemt.
Jesus ville alle i verden noget (min fremhævning
). Med kærlighedstanken holder kristendommen med andre ord noget fantastisk i hænderne, men man har fået det af Jesus. Ingen kan kræve monopol over kærlighedsbudskabet, og alle har derfor adkomst til at mene noget om det. Så: Hvis man påtager sig at forvalte denne kærlighedsgave fra Jesus, skal man forvalte den ansvarligt, og det mener jeg i al beskedenhed ikke, kristendommen har gjort, fordi den så at sige har pakket gaven ind i død.
Men jeg kan kommentere på jeres uenighed = er der noget vi skal tale om på de 7 sider? Du Tikka lægger op til noget? Du Hanskrist er vist ikke så meget for ordet kærlighedslære? Hvad var Jesus optaget af? Lærte han ikke andre noget? Med sine tanker og handlinger? Sit liv? Griber jeg tingene rigtigt an? Hmmm...