|
0
registrerede
519
gæster og
56
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Troens grundlag er Jesu død og opstandelse
|
Forskellen på bibelfundamentalisternes tomme tro og på de kristnes TRO hvor TROEN er KRISTUS SELV = KRISTUS VIRKELIGHEDEN
1):
altså vores i KRISTUS NY messianske VÆREN - de Nye Skabninger vi er i KRISTUS med GUD HELLIGÅNDENS VIDUNDERLIGE FORUNDERLIGE GERNINGER med os.
2):
KRISTUS det HIMMELSKE MENNESKE der med den GUDS KRAFT hvormed han kan underlægge sig alt FORVANDLER vort fornedrede legeme og giver det SKIKKELSE som hans HERLIGGJORTE OPSTANDELSES LEGEME - i overensstemmelse med det HIMMELSKE MENNESKEs BILLEDE = det KRISTUS GUDS BILLEDE vi er skabte i der ikke er forvrænget og korrumperet af synden sygdom og død.
1) og 2) er den TRO der ikke er tom som de kristne har.
Den tomme tro som bibelfundamentalisterne har mangler de GUDS ERFARINGER Paulus redegør for - de erfaringer af GUDS NÆRVÆR - erfaringer med a): Jesus Kristi Gud - Gud Fader's GUDS KÆRLIGHED b): uden erfaringer med GUD i KRISTUS (SØNNEN) de Nye Skabninger vi er i KRISTUS og c): uden erfaringer med GUD HELLIGÅNDENS Ny messianske VÆREN - GUD HELLIGÅNDENS VIDUNDERLIGE FORUNDERLIGE GERNINGER MED OS - Frugterne og Gaverne med meget mere - ikke mindst den skabende kreative tilgang til livet.
Den begavede ser hurtigt at de erfaringer Paulus redegør for vi har af GUD af GUDS NÆRVÆR i vores liv a) og b) og c) ovenfor præcist er hvad TREENIGHEDEN er bygget op på.
Luther har en fantastisk beskrivelse bibelfundamentalisternes tomme tro (det med fed skrift typer) og så en eminent beskrivelse de kristnes TRO - TROEN med indhold i en Ny Testamentlig paulinsk sammenhæng (det med store skrift typer) - følger her:
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Luther fortale til Romerbrevet.
Det sjove er at både Luther og Tikka er nået frem til samme resultat at bibelfundamentalisternes tomme tro er menneskeligt tankespind = hjernespind.
Det siger sig selv at den tomme tro gør at folk bliver desillusioneret før eller siden som Tikka og Arne med mange flere der erklærer helt åbenlyst at de ikke er kristne (hvilket også er genialt set for det er netop det de ikke kan være med tom tro) men måske godt kan finde værdier i kristendommen de ikke er uenige i, hvilket vi har sort på hvidt utallige gange fra Tikka og Arne at dette er deres stilling.
Derfor er Bibelfundamentalisme kristendommens værste fjende da det er denne tomme tro der får de moderne ikke autoritetstro mennesker til at forlade kristendommen.
Herover for står HansKrist og den nye forståelse TRO og TROEN i en Ny Testamentlig paulinsk kristen sammenhæng - der ikke er en tom tro - men fyldt med DYNAMISK KREATIV GUDS NÆRVÆR - HVIDGLØDENDE ENTUSIASME og EKSTATISK BEGEJSTRING og SPONTANITET JUBEL og GLÆDE. Altså i kristendommen står vi overfor en SPIRITUALITET der gør New Age Buddhismen og E. Tolle nu religiøsiteten til den tyndeste kop te tænkes kan, altsammen noget der foregår i hovedet i sindet på folk hvorimod kristendommens SPIRITUALITET (SPIRIT CHRISTOLOGY) her er det hele menneske i dets eksistens hvor det er mest vital og levende livlig - ja mennesket i dets KOSMISKE TOTALITET - der er på tale - der er tale om. Og ja der er en verden til forskel.
Som kristen apologetisk religionsfilosof er HansKrist enestående ja den ypperste af selv alle fremragende dygtige teologer som Paulus ville sige det om HansKrist.
HansKrist vender udviklingen når han redegør for TROEN forstået i en Ny Testamentlig paulinsk kristen sammenhæng - at det kristne trosliv og dets spiritualitet ikke overhovedet kan være Bibelfundamentalistisk tom overtroiskhed der jo er som Tikka og Luther siger det menneskelig tankespind og hjernespind.
|
|
|
|
