Tro

Det kritiske spørgsmål, "hvad tro er", lades hovedsageligt helt ubesvaret i dag. Noget, der tidligere var helt selvfølgeligt, troen på en levende Gud, er stort set gået tabt, eller er blevet privatiseret og omgivet med blufærdighed.
I dette kapitel og denne bog behandles tro alene forstået som kristen tro. Denne tro defineres som en grundholdning af tillid til Gud. Almindeligvis opfattes tro som en mere uvis og subjektiv antagelse end den objektive, emperiske, beviselige, sikre erkendelse, man kalder viden. Tro i kristen forstand er imidlertidig kendetegnet ved en tillidsfuld vished - således vil mange kristne kunne berette om Guds nærvær, oplevet så konkret, at det for dem har karakter af erfaring.
Der er imidlertidig ikke nogen klar afgrænsning af tro, og der kan således findes elementer af religiøs tro i totalitære ideologier som kommunismen og nazismen Tilsvarende kan ses troselementer i troen på videnskaben og ateismen, som den aktuelt promoveres. Det afgørende kriterium ved kristen tro er, at troens genstand, Gud, ligger uden for én selv. I troen flyttes fokus over på Gud, væk fra den enkelte. Fejlagtigt forbinder mange troen med en muskel, man kan træne, og i denne optik bliver mangel på tro et problem. Tro og elementer af tvivl er imidlertidig to sider af samme sag, og de følges ofte ad. Dette ændre ikke ved, at troens og tvivlens genstand er Gud.
Hvad er så tro? Tro er tillid, der opstår som følge af mødet med Gud. Troen rækkes primært i dåben, nadveren og forkyndelsen. Troen åbenbares således, eller gives. Troen er derved en reaktion, en gave, på mødet med Gud, ikke en muskel der kan trænes, og ikke noget der kan præsteres. Troen kan sammenlignes med kærlighed, som kan opstå i mødet mellem to mennesker. Kærligheden opstår som følge af mødet. Kærligheden er en følelse, som vækkes af modparten. Den er ikke en præstation og ikke noget, der kan fremtvinges. Troen er således ikke en matematisk ligning, som skal forstås. Troen handler om at tage imod.