|
1
registreret
(1 usynlig),
614
gæster og
66
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Ordene - bogstaverne er ikke nok.
|
Nå jeg tror mit anliggende med mit forrige indlæg kan opsummeres til:
Jeg vil forsøge ikke længere at kæmpe for at få I andres anerkendelse og have jeres gode vilje og imødekommenhed overfor mig, til at I vil gøre et fair forsøg på at forstå mig.
Som Trosfrihed er nu er dette urealistisk at forvente - vi har ikke ressourcerne for noget sådant i øjeblikket på Trosfrihed - og set i det lys jeg må prise mig lykkelig over at jeg har oplevet disse kvaliteter på en debat med Kræn-p og ALH Anne og Flemming Vang og Disciple med et par andre anonyme.
Denne min kamp om bare at blive læst og forsøgt forstået og modtage feedback i form af kritik - ris og ros - gør at jeg kommer væk fra mit eget kristne trosliv og dets spiritualitet. Alle frugterne og gaverne her. Og derfor er min kamp for at blive forstået ødelæggende for min egen åndelige vækst.
Tror også at Thomas har haft nogle lignende overvejelser da han smuttede herfra. Nemlig at der foregår noget på Trosfrihed der forhindrer vores egen åndelige vækst.
Gerth's debat adfærd har også gjort alting endnu mere håbløst - se fx hvordan han skriver i nat og op af formiddagen - indlæg på indlæg der er totalt blottet for god mening og faktisk ulæselige - uforståelige.
Enhver selvrespekt og respekt for andre er forsvundet.
Jeg tror kun der er tilgivelse og bøn og gode ønsker for ham der vil være passende.
Jeg har prøvet at tale alvor med ham men det hjælper ikke - tværtimod. Det er mit indtryk at han ikke er et sted med sig selv i øjeblikket hvor han kan modtage kritik og få noget godt ud af dette.
Gerth virker ikke bare lidt forvirret men total forvirret med sig selv og sit liv - ihvertfald som debattør på Trosfrihed - håber der er mindre kaos og forvirring i Gerth's hverdag blandt de mange kommunale kontakt personer han her af en eller anden grund er omgivet af, passet op af.
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. |
|
|
|
