|
0
registrerede
700
gæster og
1513
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: I KRISTUS er vi NYE SKABNINGER
|
Mange tænker på HJERNEN som sædet for intelligens og god forstand først og fremmest hvilket det da også er - men vi burde ikke identificere HJERNEN udelukkende med dette så kendte mest udbredte populære opfattelse af HJERNEN - for nemlig er HJERNEN også sædet for HUMØR SPIRITUALITET og vores PERSONLIGHED.
Og forsvinder vores HUMØR SPIRITUALITET = vores SPONTANITET og EKSTATISKE FLOW - ENTUSIASME og BEGEJSTRING = GLÆDE (livsglæde) da vil vores OPTIMALE BIOLOGISKE FUNKTIONER og vores IMMUNFORSVAR være blevet alvorligt svækket hvilket betyder at vi har åbnet en dør til at nu kan alle mulige alvorlige sygdomme kravle på os og invalidere os.
Så der findes nok ikke en bedre investering i vores sundhed end at vi bevarer vores HUMØR eller SPIRITUALITET.
Her er det værd at bemærke at de utallige HELBREDELSER vi hører om i de urkristne paulinske menigheder (Apostlenes Gerninger og i de 7-9 ægte Paulus Breve) alle kommer i stand gennem Gud Helligåndens EKSTATISKE karakter af GLÆDE og JUBEL og SPONTANITET og ja HØJT HUMØR = STOR HENRYKKELSE.
Nøgle begrebet til at forstå Paulus og ja Corpus Paulus = Paulus Breve er vores HUMØR.
Den Paulinske "i KRISTUS SPIRITUALITET" eller SPIRIT CHRISTOLOGY kan kun forstås gennem menneskets GEMYT og HUMØR - ENTUSIASME og SPONTANITET og GLÆDE og JUBEL.
Metafysisk er der kun SANG og MUSIK der kan være et ægte symbol herpå eller som kan repræsentere denne HUMØR SPIRITUALITET vi finder hos Paulus også derfor Paulus siger; SYNG og SPIL MUSIK for hinanden i mine kære børn og VÆR ALTID GLADE i KRISTUS.
Luther der har taget Paulus til sig - Luther der erfarede sit SPIRITUELLE GENNEMBRUD og STORE OMVENDELSE ved at studere Paulus og som med REFORMATIONEN gav PAULUS en RENÆSSANCE har selvfølgelig fået øje på hvor centralt og stor en rolle det med MUSIK og SANG - HUMØR og GLÆDE - spillede i den Paulinske i KRISTUS SPIRITUALITET og Gudstjeneste.
Luther og musikken:
Ikke uden grund blev Martin Luther kaldt Nattergalen fra Wittenberg. Han satte musikken højt og mente, at den havde fandtes siden skabelsens tid. Som ung havde han modtaget musikundervisning, og han kunne spille på både fløjte og lut. Luther mente, at musik kunne glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen. Næsten al musik var gavnlig og god, mente Luther, men den var allerbedst, hvis den blev brugt til at prise Gud.
Menigheden skulle synge
Blot det at høre musik, mente Luther, var gavnligt for sjælen. Men han anså det for at være allermest velgørende, at man selv sang. Det var Luthers mål, at hele menigheden gennem sang skulle deltage i lovprisningen af Gud og forkyndelsen af evangeliet ved højmessen.
Når menighedens sang på modersmålet i dag er en væsentlig del af den protestantiske gudstjeneste, er det Luthers fortjeneste. I dag betragter vi det som en selvfølge, at menigheden synger salmer ved gudstjenesten, men i 1500-tallet var det revolutionerende nyt. Den lutherske menighedssang stod i skarp modsætning til den katolske messe, som på Luthers tid mest indeholdt munkesang på latin.
AMEN
forsættelse følger
|
|
|
|
