Hvorfor er vi i kristendommen mere optaget af Jesu død end af hans liv? Det er vi så heller ikke, forsikres jeg om, for det er ikke det, at Jesus døde, vi fejrer, men at han døde for vores skyld, og at han ved sin opstandelse overvandt døden og beredte vejen ind til det rigtige liv, det evige liv frelsen. Men det lugter langt væk af bortforklaring. Der er noget instinktivt uforståeligt, nærmest makabert ved tanken om, at Gud har sat sådan en plan i værk. Så har han det? Holder den her idé?