annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Barfodsløb i bølgeskvulp
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 23 gæster og 357 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Anonym
Emne: Re: Godkender Gud alle former for tilbedelse?

Hvem eller hvad er englene?

Hvad Bibelen siger
Engle er skabninger hvis magt og evner overstiger menneskenes. (2 Peter 2:11) De lever i himlen, eller i de åndelige regioner, en tilværelse på et plan der er højere end det fysiske univers. (1 Kongebog 8:27; Johannes 6:38) Derfor omtales de også som ånder. – 1 Kongebog 22:21; Salme 18:10.

Hvor kommer englene fra?
Gud skabte englene gennem Jesus, som ifølge Bibelen er “al skabnings førstefødte”. Bibelen beskriver hvordan Gud gjorde brug af Jesus i forbindelse med skabelsen. Den siger: “Ved hjælp af ham er alt andet blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige”, deriblandt englene. (Kolossenserne 1:13-17) Englene gifter sig ikke og får ikke afkom. (Markus 12:25) Derimod blev hver af disse ‘gudssønner’ skabt individuelt. – Job 1:6.

Englene blev skabt i den fjerne fortid, før jorden eksisterede. Da Gud skabte jorden, brød englene “ud i hyldestråb”. – Job 38:4-7.

Hvor mange engle er der?
Bibelen angiver ikke nøjagtigt hvor mange der er, men den viser at der er umådeligt mange. I et syn apostlen Johannes fik, så han eksempelvis et glimt af flere hundrede millioner engle. – Åbenbaringen 5:11, fodnote.

Har englene hver sit navn og hver sin personlighed?
Ja. Bibelen oplyser dog kun navnene på to engle: Mikael og Gabriel. (Daniel 12:1; Lukas 1:26) a Andre engle indrømmede at de havde navne, men de fortalte ikke hvad de hed. – 1 Mosebog 32:29; Dommerne 13:17, 18.

Engle har individuelle personligheder. De kan tale med hinanden. (1 Korinther 13:1) De har tænkeevne og kan lovsynge og prise Gud. (Lukas 2:13, 14) Og de har frihed til at vælge mellem ret og uret, som det fremgår af at nogle af dem syndede ved at slutte sig til Satan Djævelen i hans oprør mod Gud. – Mattæus 25:41; 2 Peter 2:4.

Er der en særlig rangorden blandt englene?
Ja. Den øverste engel både i magt og myndighed er ærkeenglen Mikael. (Judas 9; Åbenbaringen 12:7) Seraferne er engle med høj rang som er posteret rundt om Jehovas trone. (Esajas 6:2, 6) Keruberne er engle af en anden høj rang der har særlige opgaver. For eksempel var det keruber der vogtede indgangen til Edens Have efter at Adam og Eva var blevet drevet ud derfra. – 1 Mosebog 3:23, 24.
Hjælper engle mennesker?
Ja. Gud bruger sine trofaste engle til at hjælpe folk i dag.

Engle bliver brugt af Gud når han leder sine tjenere i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. (Åbenbaringen 14:6, 7) Denne ledelse gavner både dem der forkynder, og dem der hører den gode nyhed. – Apostelgerninger 8:26, 27.

Engle hjælper den kristne menighed til at undgå indflydelse fra onde mennesker. – Mattæus 13:49.

Engle leder og beskytter dem der er trofaste mod Gud. – Salme 34:7; 91:10, 11; Hebræerne 1:7, 14.

Engle vil snart sørge for at menneskene bliver udfriet fra trængsel, ved at kæmpe sammen med Jesus Kristus for at fjerne ondskaben. – 2 Thessaloniker 1:6-8.

Har vi hver især en skytsengel?
Englene er opmærksomme på Guds tjeneres åndelige velfærd, men det betyder ikke nødvendigvis at Gud har givet hver kristen en personlig skytsengel. b (Mattæus 18:10) Englene beskytter ikke Guds tjenere mod enhver prøvelse eller fristelse. Bibelen viser at Gud ofte vil “skabe en udvej” fra en prøvelse ved at give et menneske den visdom og styrke der skal til for at holde ud. – 1 Korinther 10:12, 13; Jakob 1:2-5.

Fejlagtige opfattelser af engle
Fejlagtig opfattelse: Alle engle er gode.

Faktum: Bibelen omtaler “ondskabens åndemagter” og “de engle som havde syndet”. (Efeserne 6:12; 2 Peter 2:4) Disse onde engle er dæmoner, som fulgte Satan i hans oprør mod Gud.

Fejlagtig opfattelse: Engle er udødelige.

Faktum: Onde engle, deriblandt Satan Djævelen, vil blive tilintetgjort. – Judas 6.

Fejlagtig opfattelse: Folk bliver engle når de dør.

Faktum: Engle er skabninger som Gud direkte har skabt, ikke mennesker der er oprejst til himlen. (Kolossenserne 1:16) De der bliver oprejst til liv i himlen, får det udødelige livs gave, som Gud skænker dem. (1 Korinther 15:53, 54) De har en højere rang end englene. – 1 Korinther 6:3.

Fejlagtig opfattelse: Engle er til for at tjene mennesker.

Faktum: Engle adlyder Guds befalinger, ikke vores. (Salme 103:20, 21) Selv Jesus erkendte at det var Gud, ikke engle, han skulle bede om hjælp. – Mattæus 26:53.

Fejlagtig opfattelse: Vi kan bede til engle om hjælp.

Faktum: Bøn til Gud er en del af vores tilbedelse, og det er kun Jehova Gud vi skal tilbede. (Åbenbaringen 19:10) Vi bør kun bede til Gud, gennem Kristus. – Johannes 14:6.

a Nogle bibeloversættelser bruger udtrykket “Lucifer” i Esajas 14:12, som nogle mener er navnet på den engel der blev Satan Djævelen. Men det hebraiske ord der er brugt her, betyder “du lysende”. Sammenhængen viser at dette udtryk ikke sigter til Satan, men til det babyloniske dynasti, som Gud ville ydmyge for dets pralende indstilling. (Esajas 14:4, 13-20) Dette udtryk blev brugt for at håne det babylonske dynasti efter at det var blevet omstyrtet.

b Nogle mener at beretningen om Peters udfrielse fra fængslet indikerer at Peter havde en personlig skytsengel. (Apostelgerninger 12:6-16) Men da disciplene brugte udtrykket “[Peters] engel”, har de måske fejlagtigt antaget at det var et himmelsk sendebud som repræsenterede Peter, og ikke Peter selv, der stod ved døren.
Seneste indlæg
Egen tro - og andres
af Hanskrist
16/09/2025 03:30
Misforståelsen
af somo
12/09/2025 08:31
Dumme svin
af Hanskrist
10/09/2025 10:25
Lys
af Hanskrist
06/09/2025 11:11
Troens frihed
af Tikka
03/09/2025 00:05
Nyheder fra DR
Henrik Sass Larsen anker ikke sin dom p..
16/09/2025 08:14
Enhedslisten vil have huslejeloft på ny..
16/09/2025 07:41
USA angriber endnu et venezuleansk skib ..
16/09/2025 07:10
Trump sagsøger The New York Times
16/09/2025 06:15
Dansk arrangør vil forberede sig på de..
16/09/2025 05:45
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Rubio: Trump og Zelenskyj mødes sandsyn..
16/09/2025 06:23
Advokat bekræfter: Henrik Sass opgiver ..
16/09/2025 06:17
Medie: Politikere orienteres om dansk ul..
16/09/2025 06:11
Ny plan vil gøre 20 procent af Sydfyns ..
16/09/2025 06:00
Motorvej nær Slagelse er spærret efter..
16/09/2025 04:50