Men den Ældste svarede ham og sagde: „Vor Faders Vrede vil knuse og tilintetgøre mig.“
Da sagde Kristus: „Vor Faders Kærlighed, Mildhed og Barmhjertighed vil drage dig bort fra Mørket, bort fra dine Lidelser.“
Og Kristus vedblev at tale.
Og han sagde: „Broder, følg mig; thi jeg vil føre dig til Mennesker, der have Tillid til mig, der have Tillid til mine Ord, de ville visseligen fatte Medlidenhed med dig, de ville visseligen, paa min Forbøn, bede for din Fred og Frelse; thi dette er vor Faders Ønske; Broder, søg at angre, hvad du har syndet; thi da briste de Baand, der binde dig, da vil Lyset bære dig til vor Faders Favn.“
Men den Ældste svarede ham og sagde: „Menneskene hade mig, frygte og forbande mig — intet Menneske vil bede for ham, der har skabt en Verden af Synd, Sorger og Lidelser!“
Da sagde Kristus: „Broder, jeg siger dig: Bønnens Magt er stor, naar den bæres af kærlige Tanker! Følg mig trygt; thi paa mine Ord ville Mennesker bede for dig!“
Da Kristus tav, stod den Ældste en Stund uden at svare.
Men da vaagnede Haabet i hans Hjerte, og han svarede: „Broder, jeg følger dig!“

Og Kristus førte ham til en jordisk Bolig, hvor Mennesker vare forsamlede; thi de talede med nogle af de Yngste, der usynlige for dem vare til Stede for at støtte og lede dem i deres Gerning.
Men Kristus kaldte paa de Mennesker, der vare; og de lyttede; thi de formaaede ej heller at se ham. Og han sagde: „Jeg, Kristus, eders ældre Broder, taler til eder: hører mig! Hjælper mig at bede til vor Fader om Fred og Frelse for den Broder, jeg her har bragt til eder. Værer barmhjertige imod ham; thi han er falden saa dybt, at ingen kan falde dybere; thi han har syndet saa meget, at ingen kan synde mere, og hans Lidelser ere meget store!“
Da han havde talet saaledes, vendte han sig til den Ældste og sagde: „Sig dem, hvem du er, sig dem, hvad du har syndet, og de ville hjælpe dig; thi de frygte dig ikke — vor Fader er med dem!“
Og den Ældste talede til dem, sagde dem, hvem han var, sagde dem, hvad han havde syndet.
Menneskene lyttede, og de forstode, at hans Ord vare sande; thi de fornam Mørkets onde Strømme, der udgik fra ham.
Men da han tav, bade de af deres Hjerters Medlidenhed til Gud den Almægtige om Fred og om Frelse for ham, der var Skyld i Alverdens Synd, Sorger og Lidelser.