Det er da vist en slags udviklingsteori.

I de Aarmillioner, der svandt fra den Stund Mørket begyndte at brede sig hen over Jordkloden, udvikledes efterhaanden de talrige Dyre- og Planteformer, som fandtes paa det Tidspunkt, hvor de Ældste opdagede den paa Jorden skete Ødelæggelse. Udviklingen foregik meget langsomt gennem mange og forskellige Udviklingstrin, fra enkeltcellede65 til flercellede65, til mere og mere sammensatte Organismer og Former. Og efter som Mørket yderligere koncentreredes om og paa Kloden, fremkom de grufulde, gigantiske og fantastiske Dyreskikkelser.
Nogle af disse Dyreskabninger, der forfærdede de Ældste ved deres frygtindgydende Udseende, blev Stamfædre til flere af de senere Tiders Dyreslægter, men en Del af disse senere Dyreformer udvikledes ved Mørkets fortsatte Befrugtning af de endnu værende latente Livskim. Denne Udvikling skete ligeledes meget langsomt fra usammensatte til højere Organismer. Mørkets jordisk materielle Udslag svækkedes ikke, førend den ved de Ældstes Fald afbrudte Forbindelse mellem Lyset og Jordkloden paa ny var bleven genoprettet66.
Indtil Kloden atter var bleven draget ind i Lysets Kredsløb, parredes Dyrene i Flæng; ved disse Krydsninger opstod et Utal af Arter. Først efterhaanden som Lyset senere hen fik større ordnende Indflydelse, skabtes Betingelser for en mere regelbunden Formering indenfor de da bestaaende Arter, hvorved Dyreverdenen — ligesom Planteverdenen — paa mange Maader blev forbedret og forædlet.