|
0
registrerede
462
gæster og
443
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
|
Vi har taget bladet fra munden over for jer, korinthere, vi har åbnet vort hjerte; der er ikke trangt hos os, men der er trangt i jeres hjerter. Nu skal I gøre gengæld – jeg taler til jer som mine børn – og også åbne jer for os.
Man siger jo, at mine breve er vægtige og strenge, men min personlige optræden svag og min tale for intet at regne. Den, der siger sådan, skal regne med, at som vi siger i brevene, når vi er fraværende, sådan er vi også i handling, når vi kommer.
Gid I ville finde jer i lidt vanvid af mig! Ja, det vil I nok! For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru – men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle, men skønt jeg ikke er nogen stor taler, har jeg dog kundskab og har i ét og alt og på alle måder lagt den frem for jer.
De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.
Jeg siger igen: Ingen skal tro, at jeg er vanvittig. Men kan det ikke være anderledes, så tag mig som en vanvittig, så at også jeg kan være lidt stolt – hvad jeg siger her, siger jeg ikke efter Herrens vilje, men i en slags vanvid, i tillid til, at det så går an at være stolt. Når så mange er stolte af, hvad de kan, vil jeg også være stolt. I finder jer jo gladeligt i de vanvittige, skønt I er så kloge. I finder jer i, at man gør jer til slaver, at man udsuger jer, at man baster og binder jer, behandler jer nedladende og slår jer i synet. Jeg må med skam tilstå, at så har vi været magtesløse! Men hvad en anden drister sig til – jeg taler i vanvid – det drister jeg mig også til.
|
|
|
|
