|
0
registrerede
277
gæster og
223
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
|
Treenigheds dogmet findes slet ikke i Bibelen.
I ÅR 325 sammenkaldte den romerske kejser Konstantin biskopperne til kirkemøde i byen Nikæa i Lilleasien. Hans mål var at løse en standende kirkelig strid angående forholdet mellem Guds søn og den almægtige Gud. Om resultaterne af kirkemødet skriver Hal Koch i bogen Konstantin den Store: „Som det var kejseren, der havde indkaldt denne synode i Nikæa, således blev det også ham, der havde den virkelige ledelse. Den teologiske formel, man fandt for det trinitariske problem (δμοουσία) var i virkeligheden kun en formel, som ingen rigtig vidste, hvad betød. Denne formel var ført frem på synoden af kejseren — uden at vi ved, hvem hans rådgiver her var — og hvad kejseren dikterede, besluttede synoden.
Greb denne hedenske hersker ind på grund af sin bibelske overbevisning? Nej. I Epochen der Dogmengeschichte siges der: „Konstantin havde i grunden slet ingen forståelse af de spørgsmål der blev stillet i græsk teologi.“2 Hvad han forstod, var derimod at de kirkelige stridigheder truede enheden i hans rige, og derfor ønskede han dem bilagt.
Fastslog kirkemødet treenighedsdogmet?
Fastslog eller bekræftede kirkemødet i Nikæa at treenigheden var et kristent dogme? Det er der mange der mener. Men kendsgerningerne viser noget andet.
Den trosbekendelse som kirkemødet antog, indeholdt udsagn der antydede at Guds søn var ligestillet med Gud, Faderen, på visse punkter. Men det er interessant hvad Den Nikænske Trosbekendelse ikke siger. I sin oprindelige skikkelse lød trosbekendelsen:
„Vi tror paa een Gud, den almægtige Fader, Skaberen af alt Synligt og Usynligt;
og paa een Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, født som enbaaren af Faderen, det vil sige af Faderens Væsen, Gud af Gud, Lys af Lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, væsensfælles med Faderen; ved hvem alt er blevet til baade i Himlen og paa Jorden; som for os Menneskers og vor Frelses Skyld er kommen ned og blevet Kød, som er blevet Menneske, har lidt og er paa den tredje Dag opstanden, opfaren til Himmels og skal komme for at dømme levende og døde;
og paa Helligaanden.
Siger denne trosbekendelse at Faderen, Sønnen og Helligånden er tre personer men én Gud? Siger den noget om at de er lige i evighed, magt, stilling og visdom? Nej, det gør den ikke. Den oprindelige Nikænske Trosbekendelse hverken opstillede eller bekræftede treenighedslæren.
Trosbekendelsen siger højst at Sønnen og Faderen er „væsensfælles“. Den siger ikke noget tilsvarende om den hellige ånd. Alt hvad den siger er at „vi tror paa Helligaanden“. Dette er ikke kristenhedens treenighedsdogme.
At nøglebegrebet „væsensfælles“ (homoouʹsios) blev anvendt, betyder ikke nødvendigvis at kirkemødet anså Fader og Søn for fuldt ligestillede. I New Catholic Encyclopedia siges der:
„Om synoden havde til hensigt at bekræfte at Fader og Søn var identiske af væsen er tvivlsomt.
Hvis kirkemødet havde slået fast at Sønnen og Faderen var lige i ét og alt, havde der stadig ikke været tale om en treenighed. En treenighed består af tre personer, ikke kun to.
|
|
|
|
