|
1
registreret Arne Thomsen
124
gæster og
129
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Gud Helligåndens Indflydelse.
|
Kairos Opstandelsesbegivenheden KRISTUS: den Gud Helligåndens Ny Væren og virke/virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus er den afgørende legemliggørelse i menneskehedens historie af den Ny Væren.
Jeg vil desuden gerne høre din forklaring på begivenheden KRISTUS ved mennesket Jesus, for hvorfor ikke ved mennesket Johannes... Jan ABC
Paul Tillich (som Bjarne Lentz præsenterer Tillich for os):
Menneskeheden er aldrig ladt alene, Åndens nærvær indvirker på den i hvert øjeblik og bryder ind i nogle store øjeblikke, som alle er historiske kairoi.
Men når Ånden således er tilstede i al historie, hvilken rolle spiller da Jesus i denne sammenhæng? Svaret er, at Jesus er den, i hvem den Ny Væren har vist i uforvrænget form. Jesus er altid båret af Ånden, ikke sin egen ånd, men Guds Ånd. Jesus er derfor kriteriet for alle fortidige (Johannes) og fremtidige åndelige erfaringer (HansKrist). Enhver ny manifestation af Ånden må bedømmes herudfra. Jesus er netop KRISTUS, fordi han er den afgørende legemliggørelse i menneskehedens historie af den Ny Væren. Nye religiøse erfaringer, der hævder, at de kvalitativt går ud over den afgørende manifestation i Jesus som KRISTUS må derfor afvises. Mere end et absolut punkt i historien er der ikke plads til.
Som Ånden er nærværende og skabende i menneskehedens historie før dens afgørende manifestation i KRISTUS er den det også efter KRISTUS - og nu også i en form, der er en virkning af den afgørende manifestation. Citat slut
Jeg er ret meget enig med Paul Tillich, selv om vi skal passe på at Gud ikke går død, eller i stå, mister pusten, i Jesus - i fortiden, netop derfor opstandelsen er så forbandet vigtigt at forstå - da det betyder at den den Gud Helligåndens Ny Væren og virke/virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus ikke bliver tid og sted bundet til mennesket Jesus, da det er en Guds begivenhed, suverænt noget der er sket igennem og i kraft af Gud og som Gud ikke trækker tilbage eller som ikke mister noget i momentum bare fordi Jesus dør og vi derfor skulle blive sat i en passiv venteposition.
Er Jesus ikke død? Jo
Er Jesus ikke opstået? Jo i kraft af Gud. Og det er nøjagtig i samme i kraft af Gud vi lever i KRISTUS.
-0-0-0-0-
Jeg har haft mit eksistentielle møde med opstandelsesbegivenheden KRISTUS - mit livs KAIROI's erfaring, TIDENS FYLDE erfaring.
I KRISTUS - gennem at KRISTUS bliver alt i alle vil Gudsriget blive virkeliggjort.
Som kristen at være udenfor KRISTUS - de nye skabninger vi er i KRISTUS - er for mig ganske utænkeligt da det var her jeg erfarede FRIHEDEN og ÅNDEN fra GUD - noget jeg har svært ved at forestille mig et menneske igen ville give slip på - stille sig udenfor - se Rom 8 - ja jeg nægter at tro nogen efter denne erfaring (se Rom 8) nogensinde vil gøre oprør imod Guds Kærlighed KRISTUS og vores barnekår Gud Far forhold her. Har man først en gang erfaret Jesus Gud Far forhold så bliver man stående i dette ny skaberværk - denne nye skabelse hvor Guds Ånd arbejder i en og udtrykker sig igennem en, kommer til udtryk. Hvad er det Gud vil mig, hvilke tanker ideer har Gud med mig og mit liv, og hvilke prøvelser er der lagt på min vej jeg skal overvinde og derigennem vokse ved, ja det er altsammen rasende spændende dette parløb hvordan man med Gud ombord og med inde over sit liv når frem til de mål MOTIVER og MOTIVATIONER GUD smider os i hovedet - den mening og det/de formål Gud har haft med et af sine børn. Så hvis I synes jeg praler og er stridbar så er det nok mere Gud end mig I skal bebrejde dette. Og i den forbindelse jeg mener som Paul Tillich og Harald Høffding og mange andre at forskellen mellem enkeltvæsner ikke bliver taget alvorligt i den orientalske kultur tat-tvam-asi læren. Nej den højeste form for KÆRLIGHED er derimod den, i hvilken individet, og det vil sige såvel kærlighedens subjekt som dens objekt, er bevaret, og dermed er der givet grønt lys for individets bevarelse. Altså mennesket, det enkelte unikke individ og personlighed svækkes ikke i forbindelse med Guds Kærlighed KRISTUS - i KRISTUS MYSTIK SPIRITUALITET noget også Albert Schweitzer har et vågent øje for:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it (1)*; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Det er jo sådan vi må forstå HansKrist og Paulus - vi bliver jo ikke ens (grå og kedelige) som indre mission og Jehovas Vidner og muslimer bliver ens (grå og kedelige) eller ens fromme som mediterende mindfulness buddhisme folket der også bliver mere og mere ens (orange ens kedelig klædedragt).
Individets særpræg er bevaret i kristendommen og derfor er kristendommen KÆRLIGHEDENS pr se religion nummer 1 af alle - nemlig gør Guds Kærlighed ikke mennesket ondt - udsletter og svækker ikke det enkelte individs unikke særpræg. Og derfor vinder kristendommen på sigt da kristendommen sikre den højeste grad af diversitet og frihed og nyskabelse.
(1)*:
Guds Kærlighed Kristus - os i KRISTUS:
there is no loss of self but an enriching of it
Dette er nøjagtig hvad KRISTOLOGIEN slår fast - at i KRISTUS udslettes eller svækkes mennesket ikke på Guds bekostning - nej tværtimod så styrkes vi gennem de nye skabninger vi er i KRISTUS - vores unikke særpræg og personlighed og temperament bliver endnu skarpere profileret også derfor bønslivet og meditation ikke er risikabelt i kristendommen som i buddhisme og mindfulness hvor man ikke tør sige JEG - tør bekræfte sit jeg - modet til at være sig selv med kant.
|
|
|
|
