Men jeg mener nu også, at der meget vel kan være huller i Wrights argumentation. Og hvis jeg borer i den, så er der noget, som er uklart efter min mening. Og jeg har skrevet en længere smøre på engelsk, hvor jeg analysere den. Den har jeg endnu ikke delt på forummet for Wright. Men når jeg har (hvis jeg gør det), og når jeg har fået feedback, så kan jeg vende tilbage om det.

Summa summarum. Jo, jeg tror også, at hvis disciplene havde haft disse meget substantielle oplevelser af en genopstået Jesus, men at de også havde fundet hans lig, så ville vi nok stadig stå med nogle historier - om end de ville være anderledes end dem, vi har i dag.

Ikke i den forstand vi er tænkende. For vi tænker os frem til noget. Vi er placeret i en verden, i en virkelighed, i en kontekst. Og vi er nødt til at arbejde i denne kontekst. Tænke i den. Bruge vores fysiske og mentale kræfter i den.

Men Gud er jo skaberen af denne verden. Den er ikke "ekstern" ham selv. Han er ikke "placeret" i den, hvorfra han nu må "finde vej", "kæmpe sig frem", "spekulere og finde løsninger". I så fald ville han ikke være Gud, men 'en gud', et væsen. Uanset hvor magtfuldt sådan et væsen er, så er det dog blot et væsen, placeret i en virkelighed, han må arbejde med og imod. Men Gud er skaberen. Den yderste virkelighed, Det Absolutte.

Det bliver ret filosofisk meget hurtigt. Og det forklarer ikke så lidt, denne filosoferen. Ikke mindst forklarer det, hvorfor Gud nødvendigvis må eksistere (som Gud, ikke som en gud).

Børn som lider. Ja, dette får mange til at miste troen.