|
0
registrerede
1075
gæster og
224
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Vi læser det Nye Testamente
|
Hej Jan
Så de ville ikke have været nødt til at tænke anderledes? Jeg forstår godt at de ville have stået overfor påstande som...at de havde set syner...at de havde drukket lidt for meget af den søde vin...
Jeg tror bare at vi ville have stået med en anden historie i dag.
Sagen er bare den, at det ikke er unormalt at se de døde, lige efter at de døde. Men disse syner, siger Wright, fortæller ikke, at den døde er levende - men netop at han eller hun er død.
Havde de derfor haft disse slags syner, så ville det blot være bekræftet, at Jesus var død.
Men nu var disse syner anderledes. Meget fysiske og substantielle. Det må de have været for at overbevise nogen om, at han virkelig var opstået.
Ikke desto mindre, siger Wright, så ville disciplene have konkluderet, at det var en engel eller noget andet, de havde set, hvis de havde fundet hans lig. For et lig ville ikke harmonere med en 'resurrection'. Et lig ville have afkræftet, at Jesus var genopstået.
Men jeg mener nu også, at der meget vel kan være huller i Wrights argumentation. Og hvis jeg borer i den, så er der noget, som er uklart efter min mening. Og jeg har skrevet en længere smøre på engelsk, hvor jeg analysere den. Den har jeg endnu ikke delt på forummet for Wright. Men når jeg har (hvis jeg gør det), og når jeg har fået feedback, så kan jeg vende tilbage om det.
Summa summarum. Jo, jeg tror også, at hvis disciplene havde haft disse meget substantielle oplevelser af en genopstået Jesus, men at de også havde fundet hans lig, så ville vi nok stadig stå med nogle historier - om end de ville være anderledes end dem, vi har i dag.
Så Gud er ikke et tænkende og villende væsen? Forstår ikke hvad du mener...
Ikke i den forstand vi er tænkende. For vi tænker os frem til noget. Vi er placeret i en verden, i en virkelighed, i en kontekst. Og vi er nødt til at arbejde i denne kontekst. Tænke i den. Bruge vores fysiske og mentale kræfter i den.
Men Gud er jo skaberen af denne verden. Den er ikke "ekstern" ham selv. Han er ikke "placeret" i den, hvorfra han nu må "finde vej", "kæmpe sig frem", "spekulere og finde løsninger". I så fald ville han ikke være Gud, men 'en gud', et væsen. Uanset hvor magtfuldt sådan et væsen er, så er det dog blot et væsen, placeret i en virkelighed, han må arbejde med og imod. Men Gud er skaberen. Den yderste virkelighed, Det Absolutte.
Det bliver ret filosofisk meget hurtigt. Og det forklarer ikke så lidt, denne filosoferen. Ikke mindst forklarer det, hvorfor Gud nødvendigvis må eksistere (som Gud, ikke som en gud).
Hvad er meningen med at flere mennesker skal gennem lidelse? Små børn lider sultedøden og Gud venter på...ja...hvad? Hvornår forventer du denne forvandling? Hvordan kan jeg (og du selv) sige, at du ikke havde ret i denne tanke? Det skete ikke i dag, så det må ske i morgen? Det skete ikke i morgen, så det må ske dagen efter? Og sådan kunne vi blive ved til verdens ende?
Børn som lider. Ja, dette får mange til at miste troen.
Her er et citat af David Bentley Hart:
“One is confronted with only this bare choice: either one embraces the mystery of created freedom and accepts that the union of free spiritual creatures with the God of love is a thing so wonderful that the power of creation to enslave itself to death must be permitted by God; or one judges that not even such rational freedom is worth the risk of a cosmic fall and the terrible injustice of the consequences that follow from it.”
Du kan læse lidt mere her: https://cruciformtheologyblog.com/2014/11/13/david-bentley-hart-on-the-problem-of-evil-theodicy/
Kh Thomas
|
|
|
|
