|
1
registreret Arne Thomsen
13
gæster og
208
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Vi læser det Nye Testamente
|
Hej Tikka
Hmm ... det er nu alligevel interessant, hvor forskelligt vi kan læse samme tekst. Jeg mener, at du laver deciderede fejlgreb vedrørende en del af de enkelte passager, og at dit billede af Bibelens store fortælling ligeledes er forkert (fx når du skriver, at vi skal være i himlen for evigt).
Men først får du dette (så vil jeg kommentere dit indlæg punkt for punkt senere):
Kornet som dør for så at opstå og få skikkelse af en plante, og teltet som nedbrydes for så at blive erstattet af et hus, er billeder på menneskets legeme, det forgængelige legeme i denne tidsalder og det uforgængelige legeme i den kommende tidsalder.
Hvis et menneske dør før Jesu genkomst, så vil det opleve en hvileperiode hos Gud, før det genopstår i sit nye, uforgængelige legeme. Hvis et menneske er i live ved Jesu genkomst, så vil det forvandles og få sit nye legeme med det samme. I ét nu vil det forgængelige iklædes det uforgængelige, skriver Paulus i sit første brev til Korintherne, og i sit næste brev skriver han, at det dødelige vil opsluges af livet, uden at mennesket først oplever at skulle stå nøgen.
Hvis du i et blink med øjet forvandles, således at du ikke længere har din forgængelige krop, men at den i ét nu er blevet erstattet af et nyt, uforgængeligt legeme, kan du så påstå, at du er død (eller at du døde)? Nej, vel, tværtimod – du er blevet gjort mere levende end nogensinde.
At der er tale om legemet, skriver Paulus faktisk direkte, hvor han bruger netop dette ord om henholdsvis kornet og planten samt om teltet og huset. At der er tale om en hvileperiode for de hensovne, såfremt de er døde før Jesu genkomst, og at der er tale om en direkte forvandling for dem, som stadig er i live, skriver han ligeud i sit første brev til korintherne (”Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun”) og billedligt i sit andet brev til korintherne (Paulus ønsker ikke at afklædes og stå nøgen, dvs. uden sit telt, men at forblive i live og snarligt iklædes huset fra Gud).
Når Paulus skriver, at ”kød og blod” ikke kan arve Guds rige, så er der tale om en teknisk term for det forgængelige aspekt af kroppen. Og når han skriver om forskellen på et sjæleligt legeme og et spirituelt legeme, så er der i begge tilfælde tale om et fysisk legeme, som er drevet af henholdsvis det sjælelige og Guds ånd. I alle tilfælde er kroppen af stor betydning i den jødiske og kristne tankegang. Efter den platoniske tankegang er kroppen et fængsel, som sjælen lykkeligvis gør sig fri af. Men ifølge Paulus er kroppen af betydning – altid.
Mennesket er ligeledes af ypperste betydning – i al evighed. Vi er skabt i Guds billede for at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i skabelsen, og reflektere skabelsens pris tilbage til Gud i artikuleret form. Vi står på tærsklen mellem himlen og jorden for at bringe Guds lys og herredømme ud over jorderig i forventningen om den dag, hvor himlen og jorden forenes og verden genfødes og endnu engang står parat til at blive forvaltet af menneskeheden, Guds billedbærer, det hellige præsteskab.
Relevante passager:
1 Kor. 15
Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse.
Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme.
Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. Således står der også skrevet: ”Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,” den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.
Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.
Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
2 Kor. 5
Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant.
Kh Thomas
|
|
|
|
