Thomas: Ikke kropsligt. Men det er jo heller ikke pointen. Pointen er, at på opstandelsens dag, så vil de døde blive gjort kropsligt levende, og de som lever ved Jesu genkomst, vil blive kropsligt forvandlet og gjort udødelige. Hvordan du kan oversætte det sidste til, at de rent faktisk dør, når Paulus siger, at de rent faktisk vil blive iklædt udødelighed, dét forstår jeg ikke.

Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

Døden er opslugt og besejret.

Død, hvor er din sejr?

Død, hvor er din brod?

Hvordan du får dette til, at de troende, som stadig er i live og skal forvandles, rent faktisk skal dø, dét forstår jeg ikke.

Thomas: Ja, Paulus taler også om et "åndeligt legeme". Men dette betyder ikke, at det er ikke-kropsligt, som en slags psykisk tilstand som bare flyder rundt. Det betyder, ifølge Wright, at dette legeme drives af ånden. Legemet før opstandelsen er et "sjæleligt legeme", hvilket heller ikke betyder, at det er ikke-kropsligt. Det tænker jeg, at vi nok er enige om, men der er mange, som tror, at vi efter opstandelsen er uden krop. Men dette er en platonisk tankegang. Og det er dén, som Paulus forsøger at imødegå med sin metafor om frø og plante.