|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
434
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Vi læser det Nye Testamente
|
Jeg er rystet at to voksne mennesker i fuld alvor kan drøfte de der spørgsmål om pladser fx og andre ting som helt klart er menneskeopfundet tilfældig pjat og som ej heller skal forstås bogstaveligt, men hvad vigtigst er det har intet, INTET, med Gud at gøre, eller Guds Ord at gøre, der er ikke Gud i det (det er en underlig forskydning væk fra ægte Gudsliv og Spiritualitet).
Hvorfor Gud og vores gudsliv ikke har jeres interesse forstår jeg ikke, men måden I drøfter Bibelen på viser at Gud ikke har jeres interesse, menneskets Gudsliv, gudstjenesteliv og menneskets spiritualitet.
HansKrist i denne tråd læser vi i Bibelen fra a - b, er det ikke i orden? Jo! Sorry I to, glem det her indspark, se bort fra det, blot har jeg skrevet det for min egen samvittigheds skyld og for en eventuelt intelligent læser på sidelinjen, der ikke skulle blive ledt på vildspor.
Og iøvrigt er det jo ikke noget Jesus har sagt, og hvis han skulle have sagt noget lignende kender vi ikke sammenhængen det er sagt i og derfor ej heller metaforen eller symbolsk hvad det var Jesus ville sige og illustrere.
Jeg er så rystet over bibelfundamentalisme som også Paul Tillich og Karl Barth var,
Alle ved det var et fænomen der begyndte efter reformationen, tog fart i det 17 århundrede
Når mennesker intet ægte kristen trosliv og spiritualitet har gør de Bibelen til en afgud og glemmer alt om Gud, der aldrig kan være en troet og tænkt størrelse, det er ikke det tro betyder
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
-0-0-0-0-
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Bibelen skal ikke forsvares, men kristnes trosliv og spiritualitet, åndelig gudstjenesteliv, kirkeliv, skal forsvares, det er her vi har alle helbredelserne og undergerningerne. Det er her mennesket vækster med Gud. Her findes den gåpåmod og entusiasme og ekstase og glæde og jubel vi finder så udtalt hos Paulus og op gennem kirkernes 2000 år lange gudstjenesteliv med sang og musik, fordi intet bedre end sang og musik kan udtrykke disse menneskets humør og ekstatiske begejstringsforhold, denne hvidglødende entusiasme.
Alt i kristendommen såvidt troslivet og spiritualitet drejer sig om de nye skabninger vi er i KRISTUS
Hvordan skal dette forstås?
Kristendommens antropologi er de nye skabninger vi er i KRISTUS, altså en gedigen KRISTOLOGISK ANTROPOLOGI.
Bibelfundamentalisterne siger de kender Bibelen, men de har gjort sig til herre over Bibelen. Bibelen tiltaler dem ikke længere som Guds Ord, men de siger hvad der er Guds Ord, de har taget magt over Guds Ord og har gjort sig til herre over åbenbaringen. Men Kirken eksisterer kun som en Gudsordets begivenhed, hvorigennem Gud handler med os, og derfor kan vi ikke altid vende os til Bibelen og være sikre på at modtage Guds Ord. Guds Ord er en levende realitet ikke noget abstrakt. Der er ikke noget sandhedssystem, som Gud er fange i.
Derfor: Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Bibelen er ikke en drejebog over hvordan vi skal leve vores liv, det udvikler vi sørme sammen med Gud i det daglige:
det åbenbarer Gud for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
Vi nærmer os pinsen så lad os minde hinanden på Guds Ånd, Gud Helligånden i vores liv.
-0-0-0-0-
Kristendommen er ikke grundlagt på Bibelen eller funderet på Bibelen, selv om Nye Testamente er skønne KRISTUS vidnesbyrd der kan føre et menneske til KRISTUS.
Paulus siger at TROEN er BEGIVENHEDEN KRISTUS selv, der er:
Tros Begivenheden KRISTUS, er den GUDS ÅNDENS (Gud Helligåndens) NY VIRKELIGHED og VÆREN ind i verden for ca 2000 år siden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne religiøse meget stærkt spirituelle samfund vi idag kender som KIRKEN, KIRKERNE i verden.
Kristnes TRO er altså ikke på Bibelen hvilket jeg tør sige med 100% sikkerhed uden at ryste på hånden eller i Ånden (jeg tør sværge ved Gud på det til enhver tid). Endnu har jeg ej heller mødt en betydelig dygtig teolog der påstår dette, og gør han/hun det afslører han/hun at de aldrig seriøst har været beskæftiget med kristendom og teologi.
-0-0-0-0-0-
JEG HADER BIBELFUNDAMENTALISME
Bibelen er en alt alt for vigtig spirituel religiøs bog om menneskets Gudsliv til at man må læse den bogstaveligt. Bibelen skal ikke forsvares, men det skal de nye skabninger vi er i KRISTUS
Den Kristologiske Antropologi skal vi udvikle på og bønslivet, bøn bøn bøn, der ligger til grund herfor
Hvorfra alle helbredelserne, hvorfra al den recovery, hvorfra al den entusiasme, hvorfra glæden og alle de ekstatiske henrykkelser der gør os til nye mennesker
-0-0-0-0-
Ja ja HansKrist - det er godt med dig, men nu beskæftiger denne tråd sig med at læse i bibelen fra a - b kontinuerligt - kan du give plads til det?
Og så kan du HansKrist og Luther og Paul Tillich og Karl Barth være beskæftiget med det kristne trosliv og dets spiritualitet, med begivenheden KRISTUS, den Gud Helligåndens Ny Virkelighed og Væren ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne samfund og kirkerne.
Det er to vidt forskellige ting at læse i Bibelen fra a - b og så det du altid, ALTID fandeme, vil have fokus på, hvad det vil sige at være kristen, være i KRISTUS.
Lav en anden tråd HansKrist og undersøg de nye skabninger vi er i KRISTUS - den Kristologiske Antropologi.
Når jeg nærmer mig Bibelen er det med Helligåndens Inspiration og Åbenbarings vejledning, hvilket gør at jeg nærmest ikke kan åbne bogen og slet ikke gider læse bogstaveligt linje for linje fra a - b
Der er nogle KRISTUS vidnesbyrd i Nye Testamente der funkler hos Paulus og her klikker det, og her bliver GudsOrdet KRISTUS begivenhed og virkelighed for mig, hvor jeg gribes og henrykkes af Gud Helligåndens hvis Guds Nådeskraftværk vi er i KRISTUS - jeg bliver sørme i samme øjeblik en hel ny skabning sådan i kraft af Gud.
Åh Gud åh Gud åh Gud - o Gud o Gud o Gud
I 1926 skrev Nicolai Berdyaev
The Christian renaissance can be only a creative renaissance.
Gods Call men to creative activity and to creative answer to his love in Christ. Our creativeness should be the expression of our love to God.
But the crisis through which humanité is passing, which is expressed first of all in the bankruptcy of humanism, to-day seems to me more tragic, and offers no hope for the posibility of an immediate move into religious creativity. We Schall have to pass through a period of darkness before the new light beams out. The world must look forward to a period of barbarization. (skrevet i 1926)
Hvilken profet
-0-0-0-0-
Undskyld afbrydelsen, læs I bare videre i Bibelen fra a - b
Jeg vælger at følge og iklæde mig KRISTUS istedet for. Jeg har brug for KRISTI mægtige virkekræfter i mit liv for at få udført mine gerninger
At være i KRISTUS er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom.
|
|
|
|
