|
1
registreret
(1 usynlig),
566
gæster og
805
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.
|
Arne
Jeg tror ikke på, at det er det fuldkomne menneskes opgave at "gramse på det guddommelige",
Det tror jeg, eller det ved jeg at sådan er det, og sådan har det altid været, det er religionernes inderste væsen at mennesket og Gud lever sammen i communion og kommunikation (hvor både Gud og mennesket har et indspil), i bøn, meditation og ekstase, henrykkelse og grebethed, grebet af Gud og/eller Ånden, Helligånden.
Der er ingen tvivl i mit og andre der har forstand på det religiøse spirituelle. Sådan har det altid været og sådan vil det forsætte med at være til trods at for dig Arne, Simon, Bjørn og Tikka er Gud og det religiøse død og borte, og erstattet med fornuftens og sindets og bevidsthedens herredømme over jeres liv.
Paulus er tusind gange mere end en prædikant, han har stiftet det største fællesskab på jorden, han skriver så smukt og rørende at han er det menneske flest kan citere fejlfrit fra og han er det menneske der pr dag bliver citeret mest. Vi kan overhovedet ikke forstå vores moderne civilisation og kultur og samfund udenom Paulus. Selv Dawkins har erkendt memet KRISTUS betydning i vor tid, hvor islam er kommet tættere på os gennem indvandring.
Ortodoks, katolsk og protestantisk kirkeretninger kan ej heller begribes udenom Paulus. Vores skål i vin til flæskesteg kan ej heller begribes uden Paulus, som vores entreprenante kreative virkelyst og duelighed, såvel som hvor fuldstændig centralt musik og sang er i vores gudstjeneste liv, fyldt som det er med pris og tak og stor glæde. At læse Paulus er at læse verdenslitteratur på højde med Platon, og det glæder mig at Gerth har haft en stor oplevelse med Efeserbrevet.
De største er stort set altid bevæget af Paulus, vi tar dem i rækkefølge, HansKrist, Thomas, Alain Badiou, Zizek, David Suchet, Paul Tillich, Albert Schweitzer, Rudolf Steiner, Luther mmfl.. altid her vi finder de største ånder, begavelser.
Dit synspunkt her efterfølgende står du alene med Arne og det er forståelig nok da det ingen mening giver, følgende synspunkt:
Hvad der er bag - og i - verdens væren, kan jeg kun fantasere om - og dét, tror jeg, er spild af gode kræfter - der kan bruges bedre - i hvert fald for mig.
Det er nok også måden du stiller det op på der får dig til at opgive, fordi du altid har troet der lå en verdensforklaring, men det religiøse spirituelle gir sig ikke af med objektive videnskabelige verdensforklaringer, men det er menneskets kosmiske i verdens værens eksistens med alle dets muligheder for kontakt til sjæl, anima, som spirituelle energier og kræfter der hjælper og helbreder os, gør os raske og livsduelige fyldt med mod og gåpåmod, spirit og gejst og glæde, hvorom alting drejer sig, men det har din generation af progressive folk (Simon, Bjørn, Arne) ligesom ikke fået fat i, her er virkelig tale om Guds død og en tåbelig avislæsning og kulturradikalisme, som har ødelagt jeres sans for det religiøse spirituelle.
|
|
|
|
