|
0
registrerede
1190
gæster og
193
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.
|
Det fremgår dog af sammenhængen hvad jeg tænker på med det religiøse
Uden at det er spot on hvad du spør om Arne, finder jeg det nødvendigt at præcisere følgende forhold:
Uden rigt sjæleligt psykisk liv kan et menneske ikke tænkes hverken at være religiøs endsige havende en kristen religiøsitet
Dogmatisk kristendom og bibelfundamentalisme udslukker og svækker menneskets sjælelige virkelighed, og har gjort dette siden kul/KOL og stålindustrien,
Sjæleligt liv og fylde, rigdom, er ikke oppe i konkurrence med det religiøse spirituelle, ej heller hvis det er den kristne religiøse spiritualitet vi taler om,,,
Her har Jung vist os vejen,
Nå men mit korte svar er at ingen mennesker kan være religiøse udenom en sjælelig udvikling og fundering,
Så uanset hvor rigt et sjæleligt psykisk liv et menneske har og får sig, vil det aldrig kunne svække det religiøse såvel som det religiøse aldrig vil kunne være bekostning af noget sjæleligt,
Vi betaler ikke sjæleligt set en pris som religiøse, tværtimod, de to befrugter hinanden og er gensidige afhængige hinanden
det religiøse gør os ej heller mindre naturvidenskabelig begavet,
Det religiøse er ikke nemme dumme simple forenklede verdensforklaringer, det religiøse er slet ikke beskæftiget hermed, som det religiøse ej heller er at rende rundt og tro noget, at have en lang række trosforestillinger,,, religiøse mennesker har intet af dette med sig
Som det sjælelige psykiske har at gøre med liv, så gælder dette også det religiøse, også dette er relateret til liv, fordi det altid står på livets side, virker livsbekræftende, fx derfor helbredelserne og glæden og entusiasme og begejstring er afgørende centrale spiller i enhver form for ægte religiøsitet, vi ser det udtalt hos Paulus, hvilket det er lykkedes ham at få indbygget i gudstjenesten helt op til vor moderne tid,
Men jeg tror vi skal tá en pause Arne. Det er/var længe fint nok at du læste ihvertfald noget af hvad jeg skrev og går jeg ud fra forstod ihvertfald bare lidt. Så du skal ikke nu stille spørgsmålet hvad jeg mener med det sjælelige psykiske, blot forstå at jeg påpeger at rigt psykisk sjæleligt liv er nødvendigt og befordrende for religiøsitet, og at det religiøse ikke overhovedet erstatter og gør det ud for det righoldige sjælelige psykiske liv
Man bliver ikke idiot af det religiøse, ikke mindre menneske, ikke mindre rigt sjæleligt psykisk
Og det religiøse vil endda styrke vores sjælelige psykiske liv, som vi fx kan blive rask gennem de religiøse livsåndelige kræfter og energier,,, og denne vores raskhed har vi ret til at nyde i frihed, da det religiøse ikke har sat sig på vores raskhed,,, raskheden er givet os, og det religiøse har ikke trængt sig på overfor os, og det samme gælder når det religiøse spirituelle styrker vores psykiske sjælelige liv, så er dette også os givet i frihed, uden det betyder vi er blevet religiøse ind i vores menneskelige psykiske sjælelige liv,,,
det ovenfor er meget principielt vigtigt, fordi mange tror det religiøse spirituelle reducerer os og snylter på os og præger os på en sådan måde at vi nu ikke skulle kunne være som alle andre mennesker,, hvorfor skulle vi dog mangle noget eller være blevet invaderet og invalideret og tynget af noget religiøst spirituelt ,,, nøjagtig som en god nats søvn gør en masse godt for mig uden at jeg betaler den pris at jeg så render rundt og er søvnig resten af dagen,,,,
Jeg bliver nødt til at korrigere denne almindelige udbredte misforståelse tingene,
|
|
|
|
