|
0
registrerede
416
gæster og
41
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ABC
Emne: Re: Lidt strøtanker ...
|
Hej Thomas (beklager den lange ventetid...har haft svært ved at samle tankerne om tingene)
Jeg har ikke læst særlig meget om tid.
Så min forståelse begrænser sig nok til det almindelige.
Mener du ikke Gud har en fortid?
Som jeg ser det kan Gud ikke vandre rundt på en klode som ikke findes. Gud må altså først skabe en klode. Herefter kan Gud så vandre rundt på den. Der er dem som mener at kloden (Guds rige) altid har eksisteret. Det er jeg ikke så sikker på er tilfældet. Der er jo spørgsmålet om klodens størrelse der melder sig? Har Gud ikke noget at skulle have sagt i den forbindelse? Hvor stor skal kloden være? Hvad med landskaberne? Skal der stå et træ her eller der?
Hvordan forstår du tingene?
For mig lader det til at menneskene arbejder med en Gud som er den heldigeste i hele universet. Som sådan har Gud bare fået alt forærende. Godhed, skønhed, ungdom osv.
Hvorfor har vi ikke fået de samme ting forærende?
Er det ikke lidt uretfærdigt?
Ifølge Vandrer mod Lyset befandt Gud (Tanken og Viljen) sig engang på grænsen af lys og mørke og af en eller anden grund bevægede Gud sig ind imod lyset. Dette satte gang i mørket som forsøgte at drage Gud til sig. Men Gud afviste mørket og fortsatte sin rejse ind imod lyset. På den måde opnåede Gud kendskab til mørket og kunne derfor give love som beherskede det. Sådan en Gud finder jeg tiltalende. En som selv har kæmpet sig ud af mørket.
Men beskrivelsen af universet...den får mig til at træde et skridt tilbage og spørge...kan tingene hænge anderledes sammen?
Jeg kan sagtens forestille mig en klode (Guds rige) hvor alt bare er vidunderligt (ingen død, lidelse eller lignende). Men jeg har meget svært ved en uendelig fortid. Der er et eller andet forkert ved dette.
Kan du forklare problemet med en uendelig fortid?
Jeg tænker at alt må være sket allerede?
Men det er måske ikke tilfældet?
Kærlig hilsen
ABC
|
|
|
|
