|
1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Der findes ingen synd
|
Hej igen Ipso Facto.
Det er et godt indlæg du skriver her, men det kommer altså ikke helt ind til kernen.
Som jeg læser det du skriver, så tager du stadig udgangspunkt i en dualistisk opfattelse af virkeligheden, og en dualistisk opfattelse af menneskets sande natur. Dualitet er virkning og ikke årsag, så vi må se på årsagen for at forstå os selv og den verden vi oplever.
Motiver for handling, adfærd og reaktioner, afspejler altid enten kærlighed eller frygt, og ja, i sig selv er behov egentligt en illusion, hvis det er man tror på en fuldkommen altomfattende og kærlig skaber. Og dog, så kunne det siges, at behovet mennesket har, er behovet for at acceptere deres sande fuldkomne natur som de er skabt af deres fuldkomne skaber.
Troen på mangel eller troen på man er skabt ufuldkommen, er vel egentligt det som er kilden til frygt, og udfra denne tro, skaber man sig så et behovsheraki, som tilfredstilles igennem de domme som giver noget adskilt fra een selv værdi, mening og betydning(den objektive verden, verden af form, kroppen).
Så hvis man ser sig selv som ufuldkommen, så vil frygt stort set altid være udgangspunktet for ens adfærd og handlinger. Men ja, det er altsammen egoet og årsagen er altid troen på ideen om adskillelse, som ligger dybt ubevidst i menneskets sind.
Jesus kender alt til sindet, dets illusion om adskillelse og dualitet, og dets identifikation med kroppen og egoet, så han vil også være den eneste der retmæssigt kan fortælle om, hvorledes det er muligt at slippe frygten og igen vågne op til ens sande virkelighed hos Gud.
Jesus fortæller i EKIM:
At være bange synes at være ufrivilligt; noget sin er udenfor din kontrol. Men jeg har allerede sagt, at kun konstruktive handlinger bør være ufrivillige. Min kontrol kan overtage alt hvad der ikke betyder noget, imens min vejledning kan lede alt hvad der gør, hvis du vælger dette. Frygt kan ikke kontrolleres af mig, men den kan selv-kontrolleres. Frygt forhindrer mig i at give dig min kontrol. Tilstedeværelsen af frygt viser, at du har hævet kropstanker til sindets plan. Dette fjerner dem fra min kontrol, og får dig til at føle dig personligt ansvarlig for dem. Dette er en åbenbar forveksling af planer.
Jeg støtter ikke forveksling af planer, men du er nødt til at vælge at korrigere den. Du ville ikke undskylde sindsyg opførsel fra din side, ved at sige du ikke kunne gøre for det. Hvorfor skulle du undskylde en sindsyg tankegang? Der er en forveksling her, som du gør vel i at se klart på. Du tror muligvis du er ansvarlig for det du gør, men ikke for det du tænker. Sandheden er, at du er ansvarlig for det du tænker, fordi det kun er på dette plan du kan træffe valg. Det du gør udspringer af det du tænker. Du kan ikke adskille dig fra sandheden ved at >>give<< adfærden uafhængighed. Den kontrolleres automatisk af mig, så snart du stiller det du tænker under min vejledning. Når som helst du er bange, er det et sikkert tegn på at du har tilladt dit sind at misskabe, og ikke har tilladt mig at vejlede det.
Det har ingen mening at tro, at kontrol af udfaldet af fejltænkning kan resultere i helbredelse. Når du er bange har du valgt forkert. Det er derfor du føler dig ansvarlig for det. Du må ændre tænkemåde, ikke adfærd, og dette ER et spørgsmål om villighed. Du har ikke brug for vejledning, undtagen på sindsplanet. Korrektion hører kun til det plan hvor forandring er mulig. Forandring har ingen mening på symptomplanet, hvor den ikke kan virke.
Korrektion af frygt ER dit ansvar. Når du beder om befrielse fra frygt, siger du underforstået at det er det ikke. I stedet burde bede om hjælp til de omstændigheder der har frembragt frygten. Disse omstændigheder indebære altid en villighed til at være adskilt. På det plan KAN du gøre for det. Du er alt for tolerant overfor sindets ustadighed, og undskylder passivt dit sinds misskabninger. Det enkelte resultat betyder ikke noget, men den fundamentale fejltagelse gør. Korrektionen er altid den samme. Før du vælger at gøre noget, så spørg mig om dit valg er i overenstemmelse med mit. Hvis du er sikker på at det er tilfældet, vil der ingen frygt være.
Frygt er altid et tegn på anspændelse, der opstår når som helst det du ønsker er i konflikt med det du gør. Denne situation opstår på to måder: For det første kan du vælge at gøre modstrindende ting, enten samtidigt eller efter hinanden. Dette frembringer konfliktfyldt adfærd, som er utålelig for dig, fordi den del af sindet som ønsker at gøre noget andet er krænket. For det andet kan du opføre dig som du synes du bør, men uden helt at ønske det. Det frembringer sammenhængende adfærd, men medfører stor anspændelse. I begge tilfælde er sindet og adfærden ude af harmoni, hvilket resulterer i en situation, hvor du gør noget du ikke helhjertet ønsker at gøre. Dette vækker en følelse af tvang, som sædvanligvis frembringer raseri, hvilket sandsynligvis efterfølges af projektion. Så snart der er frygt, er det fordi du ikke har besluttet dig. Derfor er dit sind splittet, og din adfærd bliver uundgåeligt uberegnelig. Korrektion på adfærdsplanet kan ændre fejltagelsen fra den første til den anden type, men vil ikke fjerne frygten.
Det er muligt at nå en tilstand, hvor du bringer dit sind under min vejledning uden bevidst anstrengelse, men det indebærer en villighed du endnu ikke har udviklet. Helligånden kan ikke bede dig om mere du er villig til at gøre. Styrken til det kommer fra din udelte beslutning. Der er ingen anstrengelse i at gøre Guds Vilje, så snart du erkender at den også er din egen. Lektionen her er meget enkel, men særlig tilbøjelig til at blive overset. Jeg vil derfor gentage den, og stærk opfordre dig til at høre efter. Kun dit sind kan frembringe frygt. Det gør det, når som helst det er i konflikt om hvad det ønsker, hvilket uundgåeligt medfører anspændelse, fordi ønsker og adfærd ikke stemmer overens. Dette kan kun korrigeres ved at acceptere et forenet mål.
Det første korrigerende trin i ophævelsen af fejltagelsen er først at vide, at konflikten er et udtryk for frygt. Sig til dig selv, at du på en eller anden måde må have valgt ikke at elske, ellers ville frygten ikke være opstået. Så bliver hele korrektionsprocessen ikke andet end en række praktiske trin i en større proces med at acceptere Soningen som lægemidlet. Disse trin kan sammenfattes på denne måde:
Gør dig først klart at dette er frygt.
Frygt opstår af mangel på kærlighed.
Det eneste lægemiddel imod manglende kærlighed er fuldkommen kærlighed.
Fuldkommen kærlighed er Soningen.
Jeg har understreget at miraklet, eller Soningens udtryk, altid er et tegn på respekt FRA de værdige TIL de værdige. Erkendelsen af denne værdighed genoprettes af Soningen. Derfor er det klart, at du, når du er bange, har bragt dig selv i en position hvor du har brug for Soning. Du har gjort noget kærlighedsløst ved at have valgt uden kærlighed. Det er præcist til den situation Soningen blev tilbudt. Behovet for lægemidlet inspirerede til udformningen af det. Så længe du kun erkender behovet for lægemidlet, vil du forblive fuld af frygt. Men i samme øjeblik du accepterer midlet, har du udslettet frygten. Det er sådan sand helbredelse finder sted.
Alle oplever frygt. Og dog skal der meget lidt ret-tænkning til, for at forstå hvorfor frygt opstår. Kun få værdsætter sindets virkelige magt, og ingen forbliver fuldstændigt bevidst om den hele tiden. Men hvis du håber at forskåne dig selv for frygt, er der nogle ting du er nødt til at forstå, og forstå fuldstændigt. Sindet er meget magtfuldt, og mister aldrig sin skabende kraft. Det sover aldrig. Hvert eneste øjeblik skaber det. Det er vanskeligt at erkende, at tanke og tro forbinder sig til en kraftbølge, der bogstaveligt talt kan flytte bjerge. Det ser ved første øjekast ud som om det er arrogant at tro at du besidder sådanne kræfter, men det er ikke den virkelige grund til at du ikke tror det. Du foretrækker at tro, at dine tanker ikke kan have nogen virkelig indvirkning, fordi du faktisk er bange for dem. Dette lindrer muligvis bevidstheden om skyld, men på bekostning af at du opfatter sindet som magtesløs. Hvis du tror at det du tænker er virkningsløst, holder du måske op med at være bange for det, men det er næppe sandsynligt du vil respektere det. Der ER ingen uvirksomme tanker. Al tankevirksomhed frembringer form på et eller andet plan.
Fortsættelse følger.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
