|
0
registrerede
12
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej ABC..
”Hjælpe andre ville jeg gerne, men når man selv er nedskudt, så er det lidt svært.”
- Nu anser jeg det ikke for min opgave at folde rettesnore ud, så ta’ det for hvad du synes det er værd:
Det sker vældig tit, at mennesker i kraft af deres erfaringer bedst muligt hjælper medmennesker. Det at ha’ været eller være psykisk slidt, er jo en stor ressource når det gælder forståelse af problemer der tårner sig, ikke sandt?
Med dette mener jeg kort og godt, at du i hvert fald kun delvist har ret, for du kunne med fordel hjælpe andre mennesker i deres situation, være dem behjælpelig med at lære at indse, hvordan man bedst muligt hjælper sig selv. Dette er i sig selv et stort og langvarigt arbejde.
I kraft af hvad du selv direkte som indirekte fortæller, har du jo netop erfaringer/potentiale, om du så har ressourcerne er et andet spørgsmål, men også de næres og vokser jo gradvist. Man kunne sige, at du har erfaringer som et ellers udd. personale ikke nødvendigvis er i besiddelse af, og kunne altså bistå og være en god støtte, måske netop til selvhjælp.
Jeg forstår at du med dine ord mener ikke pt. at have overskuddet til andre mennesker, det er ikke dér jeg mener du har uret.
Der ligger i dag en tæt politisk tåge af regelsæt, love og bestemmelser over hele sundhedssektoren, der mere eller mindre har udæsket hvad hjælp egentlig handler og drejer sig om, og som nu nærmest har reduceret ellers grundlæggende ønsker om at hjælpe psykisk nedslidte mennesker til et lutter økonomisk spørgsmål. M.a.o. har man accepteret i udgangspunktet at (hjælpeorganisationen) Sundhedssektoren i aftagende grad formår at hjælpe samfundets borgere, fordi man ikke har tid, råd og kapacitet. Man kunne også sige, at politikere nu i stigende grad er optaget af sysselsætning, og nu bruger alle pengene på at fodre en voksende administrativ kolos, hvorfor egentlig hjælp m.a.o. forventes at ske gratis.
Her kommer du så frejdigt travende ind i billedet. For hvis du virkelig ønsker at være nogen til hjælp, da ku’ du rent faktisk bare tilbyde din hjælp. Der er stor mangel på i realiteten ’veluddannede mennesker’, mennesker der har reale erfaringer med det at være tyndslidt og ved noget om bunden i sig selv – bare rolig, personale over hele linjen ska’ med tiden nok selv optræde på den anden side af skranken, alt til sin tid. Men en gensidig hjælpehånd er der altid brug for, hvilket jo også ku’ ske gennem samtaler med den lokale præst. Hvad synes du så om de æbler? ;)
Bedste hilsner
Simon
|
|
|
|
