|
0
registrerede
137
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Spørgsmål og svar
|
Hej ABC
Guds ånd var altså ikke over Jesus tidligere...
Der skete i hvert fald noget særligt under dåben:
Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig
- Matt. 3:16
Din forståelse af Jesus korsdød kan jeg iøvrigt godt lide.
Lidt anderledes læsning end dette:
Det kommer af, at han ikke bare bærer over med synden; Guds tilgivelse er ikke overbærenhed. I stedet lader han straffen ramme Kristus i vores sted. ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2. Korintherbrev kapitel 5, vers 21). Derfor mener han virkelig sin dom alvorligt – og han mener sin frifindelse af os lige så alvorligt. For i Jesus er vi lige så fuldkomne som han er – fordi han i vores sted på korset blev gjort lige så syndig som os.
Tak.
Engang troede jeg, at den lutherske forståelse var den eneste kristendom. Det var en befrielse at opdage, hvordan også andre kristne undrede sig over, at nogle i en luthersk ramme stejler og nærmest bliver allergiske, hvis gerninger - her tænker jeg på det at øve kærlighed - bliver nævnt. Der bliver straks råbt "gerningsretfærdighed" uden yderligere nuancering. Det kan synes nærmest umuligt at diskutere det med visse kristne.
Det var en af grundene til, at jeg ikke kunne nærme mig ordentligt og komme ind i kristendommen. Jeg forstod simpelthen ikke, at den pågældende forståelse ikke var repræsentativ - og at der fandtes andre måder at gribe spørgsmålet om tro og gerninger an på.
Tom Wright er fra den anglikanske kirke og har sit at sige derom. Det kan vi måske tage op på et senere tidspunkt.
Det bliver lidt langt det hele, men jeg synes du rejser nogle spørgsmål, for hvad sker der når Guds ånd kommer over andre? Bliver de så også ét med Faderen? Og opstår efter deres død? Og sætter sig ved Guds (Herrens) højre hånd som Herre over verden? Hvad er Guds rolle i alt det her? At vække de døde (Herrer?) til live? Og så ellers holde sig i baggrunden?
Om at være ét med Faderen:
Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
Joh. 17:17-23
Hvad angår opstandelsen så opstår alle troende efter deres død. Men ikke lige efter deres død. De opstår på opstandelsens dag. Der er således en mellemperiode, hvor de døde hviler i himlen hos Herren. Men på opstandelsens dag, når himlen og jorden forenes, da vil de iklædes kød og genopstå.
Hvad angår det at være herrer, så kan vi jo ikke alle være herrer over hinanden, ligesom vi - med reference til vores tidligere snak - ikke alle kan være stamfædre til hinanden. Jesus er vores Herre. Alligevel er der sandt i det, du skriver. Se her:
Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus.
Rom. 5:17
Vi får altså herredømme. Det hænger godt sammen med de første sider i biblen, hvor mennesket skabes som forvaltere af Guds verden.
Kh Thomas
|
|
|
|
