|
0
registrerede
438
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kristendom
|
Hej Arne
Jeg læste Thomas's indlæg og jeg skrev til Tikka herom i chatten:
Og lige til sidst "hvilket vidunderligt indlæg af Thomas her i dag" åh jeg nyder så meget at jeg ikke er den eneste til på en ordentlig måde at skulle repræsentere og præsentere kristendommen her på trosfrihed
Du ved ikke hvor stor en nydelse dette er (engang havde jeg Anne ALH) men det er jo mange år siden hun var aktiv her, men jeg er ven med hende på facebook og kan følge hendes liv som præst og mor mm
Det giver lidt tiltrængt ro til en gammel dreng som mig at se yngre kræfter træde til der formår at repræsentere og præsentere kristendommen på så smukt vis. Noget der også glædede Paulus usigeligt meget
Hvor kæmpede Paulus meget for evangeliet, budskabet, om den ny væren og virkelighed ind i verden ved Jesus i kraft af Gud. De nye skabninger vi er i KRISTUS som han siger
At se hvordan yngre kræfter Timoteus fx forstod hvad denne Kristusvirkelighed ind i verden korrekt og konkret dækkede over må have glædet Paulus uendelig meget. Paulus må have været bevidst om at der ville være en risiko for at kristendommen korrekt forstået ville kunne gå tabt.
Da jeg så senere læser dit svar til Thomas bliver jeg ked af det, bedrøvet, fordi jeg finder dit svar uværdigt og ja du sjofler Thomas's indlæg til. Du skøjter hen over hvad han skriver. Thomas har kastet en perle foran et svin, kunne vi sige ud fra det ordsprog vi alle er fortrolige med.
Og listig som du er forsøger du at fange Thomas i en fælde. Men hverken han eller jeg hoppede i, trådte i.
Senere læser jeg følgende fra Thomas:
Hvis jeg skal bevare lysten til at diskutere med dig, så har jeg brug for, at du stopper disse vanlige provokationer.
Er du indstillet på det?
Hvor er det godt sagt, og det glædede mig at han turde sætte en grænse for dig.
Du trænger virkelig til at vågne op Arne. Også mine indlæg har du gang på gang behandlet på en nederdrægtig måde, hvor du bruger alle mulige ufine tricks nøjagtig som du her gjorde mod Thomas.
Du må simpelthen lære at glemme dig selv lidt engang imellem Arne og hæfte dig lidt ved hvad din modpart skriver og hvor vedkommende er og ja hvad det er vedkommende forsøger at sige. Thomas slutter endda af med at spørge dig om du er med på hvor han vil hen med hvad han lige har skrevet til dig.
Venlig hilsen Hans-Kristian
PS:
Nu har du fået noget at tænke over Arne.
Hvilket jeg tror er sundt for dig.
For ihvertfald bruger du sjældent tid på at tænke over og forstå det vi skriver til dig. Og det fordi du er fuldstændig opslugt af din egen agenda og at få det sidste ord i enhver sag.
Det er ikke et spørgsmål om at du skal være enige med os, det er et spørgsmål om at vi skal kunne registrere gennem en debat med dig at du gør dig hæderlige anstrengelser for at forstå hvad det er vi skriver og argumenterer til dig.
Hvad er indholdet og substansen og hvor er det vi vil hen med det vi skriver, og forstår du det principielle altafgørende vigtige heri, kan du følge vores argumentations rækkefølge.
Og igen, ikke fordi du skal være enig med os, men vi skal vide om ham Arne vi debatterer med: 1): forstår hvad vi skriver (og hvordan vi argumenterer) 2): at du gør dig hæderlige anstrengelser for at forstå din modpart 3): at du melder tilbage hvor du ikke forstår.
Jeg har ikke noget imod at du er ekstrem meget selvoptaget (for det er vi alle). Og den bedste måde at komme vores selvoptagethed til livs er at vedkende sig forholdet og leve det ud som noget sundt og naturligt, få tilfredsstillet sit behov for at være sig selv nærmest, fordi man så ikke behøver at være sig selv nærmest i alle andre tænkelige sammenhænge hvor det er højst uhensigtsmæssigt og ødelæggende for samvær og samtale.
Jeg tror det er noget meget dybtliggende hos os mennesker at være selvoptaget, optaget af os selv og vores kæpheste og agendaer og missioner her i livet. Dette behov bør vi mætte for om vi ikke gør det så kommer det til på en negativ måde at præge alle vores forhold, det vil kaste sin mørke skygge ind over alle de forhold og sammenhænge hvor vi optræder.
|
|
|
|
