|
0
registrerede
184
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Lidt strøtanker ...
|
Arne: Det kan være meget godt med tro og håb, men kærligheden - den altomfattende kærlighed - udvider jeg det til - selv om kristendommen ikke gør - er for mig - det største - og dét, det hele handler om  - og det er dét, kærligheden, der fører mig til altomfattende omsorg og tolerance
- At din forståelse af det trykte guds ord kan inspirere dig til en større, anden og bedre kærlighed – (den altomfattende kærlighed) - end den bibelen forkynder giver ingen mening for mig, da det største bud i loven jo lyder:
›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Matthæus 22:37-40
http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline
Her er der vel tale om en altomfattende kærlighed til livets ophav, og livet selv.
Hvem/hvad er ikke omfattet af dette påbud, mener du?
Men ellers kan jeg kun være enig i, at kærlighed er vigtigt – uden den er vi intet – ville vi hurtigt dø – men samtidig mener jeg også, at mennesket ikke er i stand til at elske 24-7 som forståelsen af det første bud for mig er.
Livet handler først og fremmest om at overleve, hvad enten man tror på gud eller ej, og selv om mennesket kan leve sit liv kærligt og omsorgsfuldt, tror jeg, de fleste under pres nok ikke vil være i stand til at elske, da angsten eller andet tager fokus.
Så tanken om den altomfattende kærlighed uden guds ånds hjælp er nok lidt store tanker om egen formåen.
Selv Paulus en åndssalvet ifølge skrifterne kom til kort og gjorde ikke altid det gode, selv om han ønskede det.
¨¨¨¨
|
|
|
|
