|
0
registrerede
469
gæster og
55
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Der findes ingen synd
|
Det indre og det ydre.
Jeg vil for et øjeblik prøve at se uden om det subjektive. Dette, at der, når opmærksomheden er hel, selvfølgelig ikke er noget man kan betegne som være indeni eller udenfor. Jeg har det indtryk at dette fænomen har forvoldt religiøse kvabbabelser og misforståelser i årtusinder.
Men når vi tænker foretager vi en yderligere opdeling i ydre og indre. Vi taler om os selv og samfundet som to forskellige størrelser. Samfundet består af andre mennesker ligesom os selv. I vores indbyrdes forhold har vi skabt hele det, jeg under et, benævner som tankestrukturen. Vi har historie, kultur, religion, politik, underholdning, skrevne og uskrevne leveregler. Alt det, vi kalder samfundet opfatter vi som værende udenfor os selv.
Men det er det ikke. Vi mener måske at vi ligger under for samfundets normer men det er kun i den udstrækning vi ligger under for dem som vi finder dem i os selv. Autoriteten synes at komme udefra men i virkeligheden ligger den i os selv. Vi bliver måske påduttet en autoritet men det er vores eget ansvar om vi ligger under for den.
Etik? Hvad er sandheden om etik? Nogle går ind for at den skal skabes for at være, andre går ind for at mennesket fra fødslen er et etisk væsen som blot bliver forhindret i sin fri udfoldelse på grund af påtvungne normer for moralsk adfærd.
Forleden sad jeg i min brors have og slikkede sol men jeg lyttede til de små pippenolliker i hækken. Min brors kat lå under en bænk i ly for solen. Nå Ludvig (det hedder den), tænkte jeg. Du må lære at elske de små pippenolliker. Og om ikke jeg syntes at høre et svar.
Det gør jeg også, sagde den, jeg elsker at spise dem. Man kan så fundere over om kærlighed er noget der findes i naturen?
Og man kunne da også spørge om hvad kærlighed er samt ligeledes om hvad det ikke er?
|
|
|
|
