|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
353
gæster og
36
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lidt strøtanker ...
|
Hej Tikka,
meget af det du skriver kan jeg eller andre nok ikke have nogen indvendinger imod.
to ting vil jeg lige påpege, og det er:
1)
ifølge jøderne er deres skrifter, der kan deles op i: loven, profeterne og skrifterne, ikke Guds Ord (ej heller kan man sige det ikke er Guds Ord, men de opfattes ikke som Guds Ord).
2):
og i bibelsk kristen kirkelig forstand er de skrevne ord bibelen består af ej heller lig med Guds Ord (dette betyder ej heller at de ikke er Guds Ord, og det betyder ej heller at der ingen mening er med at anse dem for Guds Ord, blot skal man være varsom hermed i allerhøjeste grad, læs efterfølgende redegørelse).
Men idag er det blevet en vane at sige sådan, og den vane behøver vi ej heller nødvendigvis gøre op med, bare vi er klar over at kristne ikke har en bogreligion som islam fx har det og at i kristendommen gælder vores tro ikke at tro på hver eneste ord der står i bibelen, disse er ikke sandheden.
Jesus Kristus er sandheden vejen og livet.
Som Jesus Kristus virkeligheden er det vi tror på:
Luther og Tillich og mange andre store Paulus kendere udtrykker det helt fantastisk:
"an existential encounter with the New Being in Jesus as the Christ" Tillich.
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
Prologen til Johannes Evangeliet er kendt, Ordet der er Guds, er Jesus Kristus. Ja i kristendommen er det Jesus Kristus der er Guds Ord og tale til os.
Brevet til Hebræerne siger det samme og på en lige så flot poetisk måde:
Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, v2 men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. v3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, v4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.
Konklusionen er at om vi vil bibeholde den meget uheldige vane (en uvane, dårlig vane) at tale om Bibelen som Guds Ord, så skal vi have den forståelse med os som jeg beskrev ovenfor, fordi vi ellers ender op i en uKIRKELIG og uKRISTENT og værst af al en ikke Spirituel ide om kristendommen som en bogreligion, og at man kan gemme sig bag bogstaverne i en bog, dette er føj for den fanden da, en så uhyggelig bespottelse Ånden, Guds Ånd, og Helligånden som noget kan være og det går bare ikke an.
hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« v17 – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed.
Den Frihed Paulus omtaler her er den han gennemgår i Galaterbrevet, hvor vi ikke må afskære os fra KRISTUS, fra retfærdiggørelsen af TRO. TIL DEN FRIHED HAR KRISTUS BEFRIET OS. STÅ DERFOR FAST, OG LAD JER IKKE ATTER TVINGE UNDER TRÆLLEÅG!
Alt dette ovenfor, såvidt Guds Ord og hvordan dette begreb skal forstås:
Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.
Guds Ord bliver aldrig nogensinde til hvad der står i bibelen fra a - z, i så fald har man misforstået alting (ligegyldigheder får betydning og det helt centrale mistes af syne). Ja det ville betyde at man udenom Gud (Gud i Helligånden) ville kunne læse sig til TROEN = KRISTUS der afføder det største Guds Værk med os mennesker, nemlig retfærdiggørelsen af TRO, NÅDEN, vores retfærdiggørelse i KRISTUS (vores nye liv i Kristus, de nye skabninger vi er i KRISTUS = Guds Nådesværk med os mennesker).
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. Rom 10, 17.
Før, i vers 15, står der, "Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab".
Begynder vi nu igen at anbefale os selv, eller har vi som visse andre brug for anbefalingsbreve til eller fra jer? v2 Nej, I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, v3 så det er klart, at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
v4 En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. v5 Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, v6 som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Det vi lytter til er det levende ord som Grundtvig i den grad fik det aktiveret. Når vi mennesker kommer med vores KRISTUS VIDNESBYRD, så lytter vi og vi kommer til TRO på den Ny Væren med Åndens nærværelse, igennem Kristus, retfærdiggørelsen af TRO og ikke igennem bibelstudier, dette ville blot være en ny lov vi opfandt, hvorved vi igen afskærer os fra KRISTUS og falder ud af NÅDEN. Se Gal 5, 5.
De to mest berømte bibelske eksempler på Trosbegivenheden KRISTUS, er Peters bekendelse og Paulus's Damaskuserfaring, og her kommer troen ihvertfald ikke gennem at sidde med næsen nede i bøger. Ligeledes er de fleste omvendelser vi kender til i bibelen, de fleste eksempler på mennesker der kommer til tro, at finde igennem Jesus helbredelses undere gennem Guds Ånds Kraft.
TROEN = KRISTUS kan vi ikke maksimere os frem til gennem de forestillinger der opstår gennem læsning, ja overalt i Nye Testamente ser vi at TROEN, dette at komme til KRISTUS altid er en eksistentiel kraftfuld begivenhed i menneskers liv, hvor hele mennesket rammes i det center, cor, hjerte, så det omfatter alle menneskets dimension, det er en totalerfaring af den største betydning, og var det ikke det, kunne TRO jo ende op i blot indbildte overtroiske påduttede forestillinger mennesker har i hovedet på linie med en hvilken som helst fantasi, der ikke behøver have nogen former for virkelighedsforankring.
Det strider mod Ånden og alt Åndens Apostel pr se, Paulus har skrevet at gøre Bibelen til troens genstand. Så letkøbt, mentalt letkøbt, er troen ikke, og det ville gøre Helligånden hjemløs. Og troen ville ende op med ikke at dække over nogen NY VIRKELIGHED (Guds Nådesværk med os, retfærdiggørelsen af TRO, de nye skabninger vi er i KRISTUS), men blot med døde ideer og forestillinger (overtroiske og fantasifulde) i hovedet på mennesker der overhovedet ikke er forankret i virkeligheden. Det er så sygt, så sygt, med denne totale misforståelse hvad den kristne TRO og TROSLIV dækker over.
Vi ser dette er sket hos dig Tikka,, for dig som tidligere bibelfundamentalist er du endt op i den meget sørgelige tilstand at du frasiger dig KRISTUS (= den kristne TRO) og påstår det hele er hjernespind. Men det skyldes altsammen at du og dem du har været sammen med om den kristne TRO og det kristne TROSLIV I ikke har forstået TROENS DYNAMIK og VÆSEN, der er en eksistentiel totalbegivenhed der rammer mennesket ind i dets center, cor, hjerte, hvorfor det omfatter alle menneskets dimensioner, og er det mest levende og virkelige vi nogensinde kan rammes af (også derfor der altid følger en NY FØDSEL med (1)*). Ja det er et ubetinget anliggende af ultimativ betydning for os, større valg og afgørelse i vores liv kommer vi næppe ud for.
(1)*:
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Det hjernespind som Tikka taler om hun finder den kristne tro at være, fordi hun troede det var lig med de forestillinger der opstod i hovedet på os i forbindelse bibellæsning der var lig med troen, dette kendte Luther godt og han skriver sådan derom:
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
der er nok intet i verden omkring den kristne TRO jeg finder mere afskyeligt end at troens genstand eller det vi tror på er Bibelen og de tekster vi finder her. Jamen det er så forfærdeligt et misbrug af Bibelen, der jo om noget siger noget ganske andet og aldrig nogensinde har peget på sig selv som TROENS genstand, det vi tror på.
mange kærlige hilsner HansKrist
|
|
|
|
