|
0
registrerede
221
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Kære Arne,, det var sgu da ikke nogen svada, det var en opfordring til at læse sidste halvdel af Romerbrevet kapitel 7 og så kapitel 8 (kapitel 8 der er en beskrivelse af KRISTUSVIRKELIGHEDEN) og nyde læsningen og måske begynde at forstå hvad der står.
Arne du skriver:
Jeg søger efter, hvad der er sandhed for mig - og føler at det går ret godt med det.
Ja det er da endt med at du har trukket dig op i en krog, og kun nu er beskæftiget med hvad der er sandhed for dig.
Denne tråd begyndte jo ellers så stort og flot fra din side, hvor du ville trænge dybt ind i kristendommen og opdage en oprindelig og mere sand kristendom. Dette har du fuldstændig kvittet (nu beskæftiger du dig kun med hvad der er sandt for dig).
Du har haft to muligheder for at reagere på Paulus breve fra nye testamente, og som du selv skriver du fatter ikke en brik af det hele. Og har du det sådan at du ikke fatter en brik af det hele når du læser i nye testamente, ja så er det nok ikke dig der er manden der formår at trænge dybt ind i kristendommen og opdage en mere oprindelig og sand kristendom.
Jeg søger også at forstå dig, men lykkes ikke p.g.a. dine mange uforklarede udtryk.
Nej det gør du ikke, overhovedet ikke, det har du slet ikke tid til, så selvoptaget er du. Hvad var din reaktion på fx Harald Høffdings personligheds beskrivelse Jesus og Buddha der fuldstændig gennemhullede din ide om Jesus, fx at han ikke udviste tegn på temperament.
Og så med hensyn til KRISTUSVIRKELIGHEDEN hvor jeg har forklaret for dig et utal af gange hvad det dækker over, og til trods bliver du ved at sige jeg ikke har givet nogen forklaring (Rom kapitel 8 var iøvrigt Paul's forklaring på hvad det vil sige at være i KRISTUS (men det gad Arne ikke læse og den smule du skimmede fik dig til at påstå du ikke forstod noget = som du skrev, det siger mig ikke noget, hvilket er det rigtige, det eneste der siger dig noget er dig selv (hverken Paulus (NT) eller hvad vi andre skriver siger dig noget,,, du har fuldstændig mistet evnen til at være i dialog og samtale, fordi du kun hører dig selv)
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
KRISTUSVIRKELIGHEDEN:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence .
Romerbrevet kapitel 8:
livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.
alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. v15 I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!
Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, v27 og han, der ransager hjerterne, ved hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje
jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter v39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-0-
Dette var bare hvordan jeg har forklaret KRISTUSVIRKELIGHEDEN i mit forrige indlæg, og hvis jeg så finder frem hvordan jeg har forklaret i mine andre indlæg KRISTUSVIRKELIGHEDEN så har du simpelthen fået det ind med teskeer, men det hjælper jo intet når du ikke reagerer herpå længere, du reagerer jo ikke på hvad jeg skriver (læser du det overhovedet mand???) og ihvertfald reagerer du ikke på en argumentation længere. Og jeg er bange for at du slet ikke længere magter at være i debat hvor vi forholder os til hinandens argumenter og argumentation.
Du udviser en mere og mere underlig adfærd og det du skriver begynder at være længere og længere ude i hampen, fx det du skrev om ubetinget kærlighed, det var nærmest sygeligt. Som om du er gået helt i opløsning, som om du ikke har personlighed og ansigt og forstandighed (pandelap funktion) mere. Du roder rundt i ubetinget kærlighed og udvander begrebet og man frygter for at du er ved at miste din forstand:
Ubetinget kærlighed til pestbakterier, som ”straffer” os, hvis vi ”inviterer” dem fra deres værtsdyr, hvor de ikke gør skade – Ja – også til disse skabninger.
Ubetinge kærlighed til universet, når vi bevæger os lidt ud i rummet (satellitter) – Ja.
Du skriver sådan noget meningsløs sludder som det ovenfor, samtidigt med at du ikke magter at læse i NYE TESTAMENTE, samtidigt med at du ikke magter at være i debat og dialog endsige at følge din modparts argumentation.
Jeg tror ikke det er dig Arne, der er manden der skal trænge dybere ind i kristendommen og finde en mere sand og oprindelig form for kristendom, med den adfærd (dømt ud fra hvad du skriver) du har haft her på det sidste.
Som jeg ser det er du ved at opløse dig selv i en slags Arne's Astrofysiske Nirvana Dans og Svæv, Demens og Sentimens din gode dømmekraft og ego funktion virker det som om du bare har lyst til vil gå i opløsning, måske det er en slags dødsdrift, en måde at tage afsked med verden på. Når nu jeg alligevel ikke overlever, jamen så kan jeg jo lige så godt begynde at gøre mig selv død (opløse min kritiske tænkning), opløse mig selv, min gode forstand og mine gode egofunktioner, før min den konkrete fysiske begivenhed død indtræder (men er du ikke lidt i god tid her???). En buddhistisk tarvelig øvelse i at gøre sig selv død før tid. Østens angst for personlighed og sunde ego funktioner, forstands funktionerne (klar analytisk og diskursiv tænkning). Læs Harald Høffding's personligheds analyse af Buddha og Jesus og du vil hurtigt opdage at du er til Buddha Arne, at du befinder dig i Buddha feltet, hvor tænkning og affekter (ekstatisk fornuft og kreativitet) er bandlyst.
Skal vi være god ved dig Arne,, kan vi vel alle følge dig i at det astrofysiske univers er svimlende stor, og at forestille os dette nærmest uendelige astrofysiske univers kan måske godt fylde en og anden med en vis numinous religiøs ærefrygt, men stadig må vi ikke glemme hvem det er der magter at have disse forestillinger,, det er ikke det astrofysiske univers der magter dette, men det er os der magter at tænke og forestille os dette, det astrofysiske univers fatter ikke en meter
mvh HANSKRIST
|
|
|
|
