|
0
registrerede
428
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Arne for pokker,,,
først var teodice problemets løsning det nåleøje de kristne skulle passere.
Nu eksisterer teodice problemet ikke mere (korrekt,, teodice problemet har aldrig eksisteret som en del af kristne menneskers TRO og TROSliv, de nye skabninger vi er i KRISTUS (teodice problemet har aldrig været en del af den kristne SPIRITUALITET og bliver det ej heller nogensinde)). Som Thomas også skriver har teodice problemet aldrig stået nogen i vejen, forhindret mennesker i at TRO = komme til KRISTUS og få en NY ENTUSIASME (NY i GUD VÆREN) og en ny kreativ via HELLIGÅNDEN handlingsbasis i Gud.
Men det onde og ondskab i verden er nu en foreliggende kendsgerning ingen, ej heller kristne kan se bort fra.
Romerbrevet kapitel 7 og 8 er Paulus's mest berømte forståelse af hvordan vi får mennesker (ham selv inklusivt) til at følge og have den rette færd, adfærd, moral. Det moralske retfærdigheds spørgsmål, skal vi sætte en YDRE LOV op overfor mennesker eller er svaret Guds Kærlighed KRISTUS.
I hvad og hvem skal vi finde vores gode rette adfærd (moral), have vores RETFÆRDIGHED??? Gennem en YDRE LOV (med masse af påbud og forskrifter) eller gennem TRO og NÅDE = KRISTUS, som Guds børn, der nyder (i NÅDE og FRIHED) Guds Kærlighed og Guds Ånd og Guds Visdom.
Paulus siger i slutningen af Rom 7 at vi skal finde vores rette færd, adfærd (moral), vores RETFÆRDIGHED gennem eller i KRISTUS, og i kapitel 8 forklarer han dette: hvor vi som Guds børn i TRO = at vi i NÅDE og FRIHED nyder og tager imod Guds Ånd (HELLIGÅNDEN) Guds Kærlighed og Guds Visdom, tager imod denne NYSKABENDE VÆREN i GUD = KRISTUS VÆREN (KRISTUSVIRKELIGHEDEN) der bæres ind i verden ved JESUS.
Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! v18 Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, v19 for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen 2 Kor 5
Gør dig selv Arne, den ulejlighed at læse Romerbrevet sidste halvdel af kapitel 7 og så hele kapitel 8 og du vil kunne lære ikke så lidt om den kristne tro og spiritualitet og hvor kristne mennesker primært finder deres moral, har/får deres retfærdighed fra. Dette betyder jo ikke at kristne er imod enhver ydre lov, imod lov og orden og retsstats principper. Dem følger kristne da gerne sålænge de ikke gør andre mennesker ondt som Paulus siger.
-0-0-0-0-0-
Vi må tilbage til kristne menneskers TROsliv, deres i KRISTUS VÆREN, DE NYE SKABNINGER de er i KRISTUS. Altså vores SPIRITUALITET.
I forstår tilsyneladende allesammen TRO forkert (minus Thomas), I forstår begrebet TRO ubibelsk. Men vi skal have fat i TRO og forstå TROEN bibelsk, i dets paulinske bibelske urkristendoms betydning, altså NY TESTAMENTLIGE betydning.
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
"an existential encounter with the New Being in Jesus as the Christ" Tillich.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Sålænge I ikke formår at forstå den kristne TRO i dets bibelske NY TESTAMENTLIGE betydning ud fra TROS BEGIVENHEDEN KRISTUS ind i verden ved mennesket JESUS, da vil vi kunne drøfte kristendom fra nu af og til evighed uden at komme videre (nøjagtig det vi har gjort i årevis her på trosfrihed og brugt uendelig meget spalteplads på), og der vil kun opstå forvirring og tvivl, fortvivlelse og mismod (manglende mod på livet) (som netop i den grad præger Arne og Tikka, men også mange andre mennesker, og det skyldes altsammen at TRO, den kristne TRO, opfattes forkert, ikke opfattes i dets bibelske NY TESTAMENTLIGE kontekst og betydning).
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
mange kærlige hilsner HANSKRIST
PS:
nu skriver jeg godt nok dette indlæg som stilet til dig Arne,, men det er mere stilet til Thomas og eventuelle andre kvikke hoveder der skulle komme susende forbi stedet her.
Ikke sådan at forstå at jeg ikke gerne ville debattere med dig Arne, men du virker ude af stand til at reagere på argumenter og argumentation. Normalt går en debat ud på at man svarer hinanden på hinandens argumenteren, men det gør du overhovedet ikke mere Arne. Blot opfinder du konstant bare et nye emne. Det er lidt nedslående at du ikke længere magter at følge op på en argumentation. Hvis der er et menneske der er selvoptaget så er det sgu godt nok dig Arne, ihvertfald i en debat magter du kun dine egne tanker, eller er du kun optaget af dine egne tanker.
Hvad er dine ord til Harald Høffding's personligheds analyse af Buddha og Jesus??? Om du bare fattede en brøkdel heraf, ville du være hjulpet godt på vej til at forstå, at det kristne trosliv og den kristne spiritualitet er radikalt anderledes end der hvor du og ja NEW AGE konstant vil have den placeret, i østens religiøse mystik, men den KRISTNE SPIRITUALITET og KRISTUSMYSTIK er meget meget anderledes.
Vi kender “JEG” normal tilstanden, og går vi derfra mod øst (østens religiøsitet) så møder vi en harmonisk afspændt neddysset, indtil en ligefrem vegeterende underspændt hypoaktiv tilstand. Yogi samadhi “Selvet” kunne vi sige. Her finder vi Arne, jmp/Michael, Esther, Serotonin med flere der havde gravet sig selv ned med Jesus her.
Men går vi fra “JEG” normal tilstanden, og imod vest (den vestlige mystik og spiritualitet) så møder vi Nietzsche og Jung, vi møder AKTIVITET: sensivitet, kreativitet, anspændthed og ja ligefrem HYPERAKTIVITET: livlig billeddannelse, vågen drømmeri og hallucination, ekstatiske brud og skizofreni, ståen udenfor sig selv, i en mystisk henrykkelse og henførelse, hvor man bliver sig selv fri og løs, uden at man dog af den grund mister sig selv og sit personlighedens centrum. I vesten gribes på ekstatisk vis mennesket. Her finder vi alle Tillich'ianer som HANSKRIST er et enestående godt eksempel på det.
I den kristne TRO og SPIRITUALITET (KRISTUSMYSTIK) svækkes mennesket ikke i sit møde med Gud, fordi det sker i KRISTUS.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
|
|
|
|
