|
0
registrerede
531
gæster og
458
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej Arne og Hanskrist
Vi er kommet et stykke vej. En lille opsamling og nogle punkter:
* Kristus-virkeligheden.
* Teodicé-problemet.
Om Kristus-virkeligheden - og i overgangen fra jødedom til kristendom - ser vi rent historisk nogle interessante ting ske efter Jesu himmelfart:
De kristne martyrer bad for deres bødler. Det gjorde de jødiske martyrer ikke i sin tid. De forbandede deres fjender og bødler. De kristne martyrer bad for deres fjender og bødler.
Et andet radikalt skift var, at kvindernes anseelse blev styrket. Alene det, at kvinderne ifølge evangelierne var de første vidner til Jesu opstandelse, er utroligt. Dengang kunne kvinderne ikke engang vidne i retten som vidner. Men kristendommen vendte op og ned på dette. I kristendommen var kvinderne de første vidner til Jesu opstandelse.
- Ydermere blev kvinderne - som vi ser det i Apostlenes Gerninger - forfulgt på lige fod med mænd. Hvorfor? Fordi de eksisterede som fuldgyldige medlemmer og ledere i det kristne fællesskab - på lige fod med mænd.
Om teodicé-problemet bemærker jeg nogle interessante forhold.
Det er et gammelt problem, men det har ikke forhindret de troende i at tro. Heller ikke de troende der har været udsat for stærke prøvelser og lidelser. Og da Bonhoeffer i en koncentrationslejr under en offentlig henrettelse blev spurgt: "Hvor er din Gud nu?", svarede han: "Han lider med den døende."
Vi har - efter min opfattelse - at gøre med en bevidsthed om Gud, der overskrider dette teodicé-problems (måske lidt for firkantede) tilsyneladende "perlehønelogik".
Davids søn Salomon skulle bygge Herrens Tempel. David fik ikke lov, fordi han havde været kriger med et blodigt sværd.
Salomon vidste godt, at et tempel gjort af hænder ikke kunne rumme Gud. I Det Nye Testamente ser vi da også, at Gud ikke kommer og tager bolig i et tempel ... Han kommer ind i verden som menneske for at redde sine mennesker. For vi mennesker er skabt i Guds billede for at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i Guds skabelsen. Vi er Guds aktører i Guds skaberværk. Vi reddes ikke for at drage bort fra jorden og ind i en himmel, mens jorden kan passe sig selv (og eventuelt gå under). Vi reddes for at redde verden. Vi modtager Guds lys i hjertet for at stråle med Guds lys i hele verden.
Verden er afhængig af os - ikke omvendt.
Hvordan forandrer det tilgangen til teodicé-problemet?
Kh Thomas
|
|
|
|
