|
2
registrerede somo
,(1 usynlig),
42
gæster og
179
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej Arne,, det er mange dage siden jeg skrev efterfølgende, men har været usikker på om jeg skulle sende det, men nu gør jeg det, for at komme videre, dog tror jeg stadig jeg taler i et sprog, bruger begreber og en nomenklatur (fra det 20 århundredes teologi) som ikke siger dig noget.
Hvordan det gik til, at du blev "omvendt" - begivenhed, læsning, andet - er åbenbart en hemmelighed.
Nej en hemmelighed er det ikke, og jeg har talt rigtig meget om forholdet utallige gange, men det var i den periode hvor du var så stolt over at du havde blokeret mig og hvor du spurgte de andre debattører om de dog ikke også havde gjort det samme (men de grinte af dig og du forstod igenting Arne, men stod udenfor nok nogle af de vigtigste debatter overhovedet, ihvertfald såvidt hvordan kristendommen skal forstås eller kan forstås, for nu at være lidt mere ydmyg (dette har skabt et hul i din viden at du ikke deltog i vores meget ophidsede debatter der for mange år siden hvor bølgerne gik meget højt (og det niveau vi (Anne, Flemming Vang, Disciple, Thomas, Kræn-p med flere) i sin tid drøftede kristendom på (men som du Arne ikke deltog i) er jeg bange for at jeg ikke kan løfte dig op på Arne, for du er fortabt i en anden verden, verdensforståelse og religiøs forståelse som forståelse af det spirituelle, ja skal jeg være ærlig så tror jeg ikke at jeg kan hente dig hjem til dig selv, hvilket er nødvendigt om du vil forstå kristendommen at du kommer til dig selv igen i panden i forstanden, i forstandighed og klar tænkning igen (det med Gud og det religiøse er blevet noget fjernt for dig Arne, noget du skubber længere og længere væk i anskuelser og betragtninger som du føler stort for, men som du aldrig erfarer som konkret virkelighed der gør noget ved dig: ”en guddommelig gerning i os, som forvandler os og føder os på ny af Gud”))). Arne du er og bliver betragteren, og dine betragtninger går på astrofysiske forhold og ikke på at forstå vi mennesker, hvilket liv, nyt liv i Kristus, i Gud, vi har mulighed for at blive ramt af, som forvandler os og føder os på ny af Gud. Da du aldrig har udvist tegn overhovedet på at have den dimension med dig, så tror jeg afstanden mellem os to er for stor til at du vil kunne forstå mig. Hvilket også alle de 15 år vi har været på debat med hinanden jo vidner om. I alle de 15 år har vi aldrig været i nærheden af hinanden og du har endda gjort en dyd ud af at ringeagte og tage skarpt afstand fra hvad jeg stod for.
Og hver gang jeg skriver om omvendelses -begivenheden KRISTUS i mit liv som jeg har stillet dig det i udsigt opdager jeg jo at det har jeg fortalt dig om tusindvis af gange, men hver gang melder du tilbage at det er uforståeligt for dig. Så hvorfor dog blive ved og ved i årevis??????
Da jeg går fra at være tilskuer, betragteren, beskueren og teoretikeren til gennem KRISTUS at være aktiv skabende tilstede: i mig selv (måden jeg bruger mig selv på som tænkende intelligent væsen) og i verden.
I begivenheden Kristus er Gud kommet os nær som konkret virkelighed og fra da af giver forestillinger og trosforestillinger om Gud ingen mening (subjektets trosforestilinger er irrelevante), for det drejer sig om en virkelighed der ligger over fornuftens tænkning ud fra subjekt objekt spaltningen, ikke noget (i objektiv forstand) eller nogen (objekt) der er til som at eksistere for os som subjekt vi skal tro på, for der er kun i Kristus en guddommelig virkelighed vi deltager i, har del i = Kristusvirkeligheden = vores "i Kristus Væren" fordi dette er hinsides og over subjekt objekt spaltningen, så vi har transcenderet subjekt og objekt kategorierne som ellers er dem fornuften normalt arbejder ud fra og under. Dette var hvad jeg erfarede i Møgeltøndergade i sin tid. Fra den dag af forsvandt alle mine subjektive forestillinger og trosforestillinger om Gud og jeg vidste at Gud ikke eksisterede som noget eller nogen vi kan eller skal tro på i den forstand, men kun som en konkret virkelighed vi kan erfare, og det mere og mere i takt med at vi iklæder os KRISTUS eller KRISTUS vinder skikkelse i os, hvor vi tilegner os denne Kristusvirkelighed. Troen = Kristus selv = lig med den ny væren og virkelighed (Kristusvirkelighed) Jesus bærer ind i verden i kraft af Gud. Gud kommer til i Jesus, Gud handler gennem Jesus og siger vi JA hertil (tager imod den ny væren og virkelighed i kraft af Gud ved mennesket Jesus), som Apostlen Peter gjorde som den første, så er vi KIRKE her på jorden eller vi danner KIRKE her på jorden, vi tilhører flokken af kristne og vi er i KRISTUS, fordi det er her vi fandt Gud eller endnu mere korrekt sagt, det er/var her Gud fandt os. I den religiøse søgen er det os mennesker der søger Gud, i kristendommen er det Gud der finder os eller kommer til os og ophæver vores eksistentielle ensomhed (afsondrethed næsten og fællesskabet) og fremmedgørelse os selv (vores essens og menneskelighed) gennem KIRKEN, Guds Rigets begyndende indtog i verden.
Fra da af forsvandt enhver religiøs søgen i mit liv (noget vi har drøftet til bevidstløshed her og på religionsdebatten om denne mulighed gives, altså at der ikke er noget at søge men kun en virkelighed at deltage i, eller participere i, altså vores Kristusparticiperende Eksistensforvandlende Ny Natur = de nye skabninger vi er i og med og ved begivenheden KRISTUS og i forlængelsen heraf at vi tilegner os denne virkelighed, Kristusvirkelighed mere og mere dag for dag, gennem spirituel modning, gennem at vi iklæder os KRISTUS og KRISTUS vinder skikkelse i os).
Det siger sig selv at for et mennesket som undertegnede der var meget optaget af de religiøse spørgsmål og som deltog i alt hvad der fandtes i Danmark af NEW AGE tiltag (nævn det og der er ikke noget jeg ikke har været med inde omkring) og hvad der fandtes af mere klassiske former for kristen trosliv i Danmark undersøgte jeg også såvel som jeg brugte mit gode hoved til også at studere på højt teologisk niveau (akademisk niveau) disse forhold, det var en forløsning og lettelse uden lige at opdage alle vore trosforestillingers illusioner som vores religiøse søgen som værende omsonst (hvis og dersom vi tror der er noget/nogen vi kan gå op i (det guddommelige og Gud) så vi slipper for os selv, undgår os selv)), og så erfare at der bag det hele, NEJ FORAN DET HELE (FORAN OS) (1)*, ligger en konkret virkelighed (Kristusvirkeligheden) vi har del i, deltager i, er optaget i og kan få til at fylde (dominere og sætte sit stempel på vores liv) mere og mere.
Det siger sig selv at efter denne min Damaskuserfaring, Pauluserfaring, af begivenheden Kristus i mit liv at jeg bliver lydhør overfor andre der har haft lignende erfaringer, og her er lige et par stykker, men jeg har jo bragt tusindvis af disse gennem tiderne, men her et par stykker:
troens dynamiske væsen: ”en guddommelig gerning i os, som forvandler os og føder os på ny af Gud” Luther
Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
Through Christ we have our part in the Second Hypostasis, in the divine mystery which transpires within the inmost depths of the Holy Trinity.
The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ. Nicolas Berdyaev.
Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas
-0-0-0-0-
Det siger sig selv at en erfaring jeg selv har haft med en ny eller radikal anderledes virkelighed end vores gængse, at denne erfaring kan jeg genkende dersom andre beskriver den også.
Og her kommer PAULUS ind i billedet, hos Paulus finder jeg nøjagtig den samme ny virkelighed beskrevet, hvorfor jeg var klar over at det jeg havde oplevet svarede nøjagtig til hvad Paulus beskriver som de nye skabninger vi er i KRISTUS, og vores "i Kristus Væren". Pauls breve åbner sig for mig og pludselig er de enkle og meget smukke og rystende præcise og konkrete.
Begivenheden KRISTUS er og bliver for mange mennesker transcendens begivenheden pr se (inkarnationsbegivenheden hvor Gud er kommet os nær og alle trosforestillinger ophævet, fordi vi nu kun har en virkelighed at deltage i, tage del i).
Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. Berdyaev.
(1)*:
Begivenheden KRISTUS og KRISTUSVIRKELIGHEDEN sker og foregår FORAN OS, i front og ansigt og pande på os selv. Så her bliver vi ikke ført og forført bag LYSET af noget religiøst pseudosnak og tågesnak, som om Kristusvirkeligheden skulle være udenfor tiden, historien og vores eksistens.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
The "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
Egoet, mennesket og dets forstand skal ikke svækkes eller opløses. Guds komme til os i KRISTUS svækker os ikke, og det fratager os hverken ansvaret for eller byrden af os selv. Så det er ikke som østens hippie religiøsitet fyldt med stoffer hvor vi forløses fra os selv og ansvarsforflygtiger os selv, vores ædruelighed og forstandighed. Det er ej heller som buddhismen der benægter egoet og personlighedens eksistens som noget godt, nej i kristendommen er egoet og personligheden det mest hellige af alt for her findes Guds kald, tale og tiltale os. Synd er ikke at turde en selvrealisering, blive de helt specielle unikke enestående mennesker og personligheder vi har talenter og muligheder for, ja synd er at vi ikke tør indfri eller realisere Guds Åndens karismatiske gaver, begavelser vi i KRISTUS kommer til at stå i (synd er manglende spontanitet og fri noumenal moralsk, ansvarlig og kreativ, personlighedsudvikling). At møde Gud i KRISTUS er også den ny virkelighed hvor vi erfarer at blive accepteret (jeg uacceptable er accepteret) der muliggør den potentielle fuldbyrdelse af hele mit menneskelige væsentlighed som mine individuelle personlige helt særlige unikke egenskaber.
Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev.
In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense (2)*, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.
(2)*:
Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).
|
|
|
|
