|
0
registrerede
21
gæster og
169
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
I denne tråd, som Thomas har startet for at vi kan "glæde os og udvikle os sammen", ser der ud til at være lidt pause - og så kan det vel ikke være helt galt, hvis jeg "i trosfrihedens "hellige" navn" søger at udtrykke, hvordan jeg har det med kristendom 
Først om kristendommens kirker/kirkesamfund:
Udviklingen gik vel i begyndelsen fra helt små grupper til paulinske menigheder, til kejser Konstantins lovbeskyttede østromerske kristne kirker i Konstantinopel og hele det østromerske rige – som han også selv teologisk satte sit præg på.
De forskellige synoder, hvor repræsentanter for de forskellige menigheder afgjorde teologiske spørgsmål – og hvor patriarkerne – "de øverste blandt ligemænd" – biskopperne – deltog, uddybede og afgrænsede kristendommen.
Omkring år 1000 (år 1054) brød ”biskoppen af Rom” ud af fællesskabet, lod sig udnævne til ufejlbarlig Pave og startede sin egen kirke, den romersk-katolske kirke – stort set med samme autoritære tilsnit, som det tidligere romerske kejserrige.
Det var også Paven, der startede korstogene, hvoraf det fjerde udplyndrede kristendommens østlige hovedstad, Konstantinopel – og satte en luder på patriarkens stol, ca. 200 år inden de muslimske ottomaner tog magten og Konstantinopel blev til Istanbul.
Ca. 500 år senere (år 517) brød Luther ud af den romersk-katolske kirke og skabte den dominerende af de protestantiske kirker – han var ikke klar over, at den oprindelige kirke, den ortodokse, havde overlevet osmannerne bl.a. på Athosbjerget, hvor den videreudviklede sig (hesykasmen) og bredte sig til Bulgarien og Rusland m.m.
Hos Luther havde Paven ingen religiøs autoritet, dén blev givet videre til de lokale fyrster, der med Luthers velsignelse bl.a. slog en masse bønder ihjel under et bondeoprør.
I Danmark blev vi kristnet af sønnen af den første konge, Gorm den Gamle (der ændrede stammesamfundet til et kongerige): Kong Harald Blåtand efter længere tids mission og tiltagende tilslutning til kristendommen.
Op til reformationen i ca. år 1500 (år 1536) havde kirken tilranet sig ejerskabet af ca. 1/3 af al dansk jord.
Det blev så konfiskeret af staten, som til gengæld nu hvert år betaler ca. 20% af præsternes lønninger via statsskatten (ikke kirkeskatten!).
Den danske folkekirke er derved i høj grad underlagt statens kontrol, men som statsminister Thorvald Stauning sagde i 1930’erne: ”Hold fred med de hellige, ellers er fanden løs.”
De romersk-katolsk kristne er langt de fleste, godt hjulpet af kolonialisme og tvangskristning.
De udgør ca. 1,1 milliard = ca. 50% af alle kristne – altså ca. hver anden.
De protestantisk kristne udgør ca. 801 millioner = ca. 37% – altså ca. hver tredje.
De ortodokse kristne udgør ca. 260 millioner = ca. 12% – altså ca. hver ottende.
De øvrige kristne udgør ca. 28 millioner = ca. 1%.
Der kan helt sikkert siges meget mere om kristendomens kirker - og ordet er jo frit, for hvem, der vil - men jeg stopper i første omgang her og vil efterfølgende søge at samle mig om troens indhold.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
