|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej Arne, Tikka og Richard
Arne:
Kristendommens Gud har givet os en fri vilje til at kunne vælge "det onde".
Dét er da ikke hverken godt eller kærligt!
Har det større værdi at være en marionet-dukke uden fri vilje?
Jeg forestiller mig, at den frie vilje i sig selv er en værdi. Ligeledes forestiller jeg mig, at vi kun kan beskæftige os med det, vi kan kalde værdifuldt og meningsfuldt ved at have en fri vilje.
Hvor er den ægte kærlighed udtrykt i tanke og handling, hvis den ikke øves af en fri vilje?
Tikka:
Det svære for mig at forstå er dog, at Gud sendte sin søn til frelse fra synd og død, for selv, at kunne blive tilbedt som den eneste i det lovede efter skrifterne kommende Guds rige på jord.
Kærlighed er vel ikke en handelsvare.
Det er ikke mit indtryk, at kærlighed er en handelsvare i kristendommen. Hvis Gud var en totempæl eller en tyrannisk maskot af en art, og hvis det var sådan en, vi skulle elske for at "få evigt liv", så ja, så ville der være tale om en handelsvare.
Men hvis Gud er Ånd, og Gud er kærlighed, så mødes jeg af et helt andet perspektiv end et "handelsperspektiv". Så har det for mig noget at gøre med at blive ét med kærligheden forstået som ånd og sandhed og har intet at gøre med at ligge på blødende knæ foran en lille, tyrannisk mandsling, der ser strengt ned på en og som mættet at selvtilfredshed svinger "livgivertryllestaven" over vores hoved.
Richard:
Hvad mener du Thomas, prøver vi at komme videre med det som denne tråd faktisk handler om (efter Arne og Tikka's lille mellemværende)? Og vil vi prøve at belyse hvorfor det er godt at følge Kristus i stedet for at leve mere eller mindre i kaos.
Ja, sandelig 
 Thomas
|
|
|
|
