|
0
registrerede
450
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej Tikka og Arne
... men - uegennyttig kærlighed kan vel praktiseres uden troen på en Gud, for er dennes ånd virkelig, eller indbildning.
Hvad er det man ser i forelskelsen, vel kun det man ønsker at se?
Indtil videre har jeg kun meget løse tanker omkring dette. Det er tanker, jeg selv har gjort mig, fordi jeg også har undret mig over dette.
* Med hensyn til at "gøre det gode" fandt jeg først selv balancen efter at være blevet kristen. Og her mener jeg ikke en balance mellem at gøre ondt og gøre godt. Jeg mener at kunne gøre godt ud fra balance. Tidligere ville det hele blive til tankespind for mig, når jeg tænkte på at "gøre det gode", og jeg kunne ikke hverken tænke eller handle i balance. Det hele blev så "fortænkt" og slet ikke naturligt fra hjertet. Jeg oplever en større naturlighed og balance i mig selv efter at have fået Jesus som Herre.
* Kristendommen er jo ikke et etisk system, selv om den indeholder etik - den bedste efter min mening. Og Paulus siger vist også, at der er godt i samfundet omkring den kristne - og at det er positivt. Så "hvad særligt kan kristendommen?" Min tanke her er tofold:
- Kristendommen giver en helhed, en holisme, til ens tilgang til verden. En holisme og en meningsfylde jeg først blev klar over efter at have fået åbenbaret det kristne verdensbillede for mig af teologer og historikere og daglig bibellæsning.
- Hvis man kan tro på Jesu opstandelse, hvilket jo er så utrolig en begivenhed, at det "ikke er til at tro", så er det måske fordi, at ... det, jeg prøver at sige er, at hvis evangeliet (som jo er helt ufatteligt) kan gribe et menneske, så er det måske fordi, at det har noget at gribe i. Et hjerte i hvilket evangeliet - som er et rent udtryk af kærlighed - finder resonans. Eller set fra den anden ende: Hvis evangeliet, som ikke er til at tro, og som er et fuldkomment udtryk af kærlighed, kan skrives hen over et hjerte - så kan det ikke undgå at forandre det hjerte.
Det var løse tanker. Indtil videre.
For en ikke-kristen lyder det måske som selvfedme eller volapyk.
Men dét, skeptikeren i mig siger, er, at påstanden, at mennesket er skabt i Guds billede, den forekommer mig at være overmodig, samt at det måske lige så vel i stedet kunne være, at det er os, der har skabt et billede af Gud, der ligner os.
Ifølge Bibelen forsøgte Moses jo forgæves at få en opklaring ved ”den brændende tornebusk”.
Kan du uddybe?
Og så er der jo hele teodicé-problemet, hvor jeg bl.a. ser den danske teolog Jakob Wolf besvare spørgsmålet: Har Gud ansvar for det onde? Med bl.a. ordene: - Gud har ansvaret for det onde –
Jeg har ikke læst linket. Men at Gud har et ansvar kan måske forstås sådan, at Han tager ansvar. Og det gør Han jo med Jesus Kristus og med dommen; "dom" er faktisk positivt i den forstand, at det "fjerner ondskab".
Og dét afgørende øjeblik, der gjorde Hanskrist, Richard og dig troende – hvad der skete dér – det fortoner sig stadig for mig ... men det er nok meget muligt heller ikke til at sætte ord på ...
Tjo, men jeg har jo sat ord på. Så hvad er det egentlig du savner?
 Thomas
|
|
|
|
